Juleaften hos grisene

JULEAFTEN HOS GRISENE

Det var en hvid jul, sådan som man rigtig kunne tænke sig den. Snefnuggene faldt tæt. Rundt omkring blev der så hvidt og rent, at det var en fryd for øjet. Især for barnets, der altid havde lettere ved at tage del i Guds gaver.
På landet var dyrene taget ind. De skulle også have det lidt rart i julen. Katten fik lov at få fisk i grøden, og hunden kom endda ind i stuen og se på træet og gaverne og alle børnenes glædestrålende øjne; og tilmed fik den skinke og kartofler: det samme som menneskene. Jo, det var rigtig jul til lands.
Men hvad skete der i stalden sådan en juleaften? Kom med ud til grisene, ja så skal I bare høre:
Der var juleaften blandt grisene. En sorgens dag, thi fatter havde forladt dem. Tidligt om morgenen var bonden kommet ud, havde hevet ham ud af stalden og hugget hovedet af ham; han skulle steges til om aftenen. De andre år havde det været andre grise; men aldrig fatter gris, dda han jo førte bestanden videre; men i år var han ved at være for gammel, så bonden måtte alligevel købe en ny, og det gjaldt jo om at få det meste ud af tingene – og dyrene og fatter gris lignede et godt måltid.
Så det var en sorgens dag blandt grisene. Mutter gris havde ellers sørget for at trampe halmen godt til og lave en dejlig mudderpøl i det ene hjørne. Det var jo ikke hver dag, det var juleaften, og grisene ville også fejre Jesu Kristi fødsel på behørig vis. Blot var det så umådeligt svært for dem at forstå, at hvert år måtte en af dem lade livet, og i år var det særlig svært, når det var fatter, som var blevet taget fra dem. De mindste grise jamrede på grise-manér, og mutter gris en mellemting mellem gryntede og klynkede. De kunne slet ikke nyde alle de forberedelser, de havde gjort og ej heller maden, der var særlig god denne aften. Da hændte med ét noget forunderligt. Pludselig tændtes et lys i stalden over dem; et klarere og renere skær havde de aldrig set, og en engel så på dem og Guds røst lød over dem; " Det er ingen sorgens dag, thi i dag er eder en Frelser født, og han er kommet til jorden for at hjælpe jer – også jer grise, at I igen skal få lov at løbe tilbage til skovene, hvorfra I stammer og boltre jer i Guds frie natur". Og med ét var der med englen en glæde og fryd i luften, at grisene ganske glemte deres sorg og i stedet jublede af glæde, thi de forstod nu, at et afkald kan betyde dobbelt glæde og gevinst.
Lige så pludseligt englen havde stået for dem, forsvandt den; men i luften hang lyset og glæden stadig; og dette blev en gladere og lykkeligere juleaften for grisene end de nogensinde mindedes. De legede i mudderpølen, sang små frække grisesange og var i det hele taget i deres es. Maden smagte dem, og de pludrede som små børn på grisemanér om den nye tids komme, hvor de ville få lov at vende tilbage til naturen. Ja, det var i sandhed en glædelig juleaften.
Hos bonden forløb alt også godt. Englen var også forbi her; men ingen tog notits af den, dertil var alle for optagede af gaver og leg; men se det gjorde intet, thi englen giver til dem, der gives skal, hvad enten de har øre eller er sovende – og sådan er det over alt på jorden i Guds rige….

Rigtig Glædelig Jul Alle sammen

Jeres hengivne 

Melinda