En anden rosehistorie

     EN ANDEN ROSE-HISTORIE
Den unge pige vandrede gennem landskabet, bed sin læbe til blods i håb om at frembringe en lyd; men den kom ikke, tavs måtte hun fortsætte og kom til et lille hus, der lå midt i solen og rosen-engene. Her sad en gammel kone og spandt.
Pigen gik hen til hende og smilede, men ikke et ord kom over hendes læber.
Den gamle kvinde vendte sit rynkede ansigt op mod hendes og lod et velsignelsens lys skylle ind over hende. Den gamle kvinde stoppede sit arbejde og bød pigen indenfor. Hun begyndte at synge for hende og som sangen tog til, brød tårerne frem i den unges øjne, og hun begyndte at hulke først lydløst, men efterhånden som sangen blev mere intens kom lyden, først stille, men snart kunne den høres overalt: ud over huset, til alle roserne, der blev så bedrøvede, at de tabte tornene. Tilbage stod blomsterne med stængler så bløde som et nyfødt barns hud. Pigen græd og græd, og med gråden kom alle ordene, alle de uudtalte ord og den gamle kone lyttede og bad og for hvert et ord skød endnu en rose frem smuk og blomstrende, men uden torne. Det var tiden som var forbi…..