Frihed

Frihed

Der var en gang en tromme, som havde sat sig fast i et træ. Og mens den sad dér, var stikkerne stukket af, hid og did i skoven, sammen blev de dog, for alene kendte de ikke vejen.
"Trip trap… trip trap… dunk dunk", sagde det hver gang de hoppede hen ad skovstien, slog på et træ eller en gren. Da hændte det, de mødte en lille fugl, en ganske lille én med rødt på halsen, for det var nu dens yndlingsfarve.

Fuglen stoppede op; " Hvad er det?", tænkte den, og spurgte. Stikkerne stak lidt til hinanden, så hamrede de i kor: " Vi er på flugt, vi er på flugt fra vores tromme-mor, ja tænk dig, hun er ganske tyk og stor, vores tromme-mor ; "trum trum trum trum." Fuglen så nøje på dem; " I er nogle sjove nogen; men God rejse, jeg må videre" og så fløj den bort.

Stikkerne var glade, åh så glade og frie følte de sig. De blev dog også trætte og måtte lægge sig. Da kom en fløjte forbi, den så stikkerne og tænkte; " Musikinstrumenter, her må jeg ligge, jeg er ligesom dem ", og dermed mente den, at de var slægtninge. Den lagde sig ved deres side.
Da de vågnede var de tre, et par stikker i harmoni og en fløjte udenfor. Ak, ja sådan kan det gå, sådan kan det gå….

Men her er historien ikke til ende. Stikkerne fortsatte: "trip trap trip trap dunk dunk.." henad skovstien gik det. Fløjten fløj trillende med, med tonerne i samme retning. Den ville akkompagnere stikkerne, men de var ligeglade, åh så ligeglade. Da kom fuglen igen og stikkerne jublede; men fuglen så dem ikke, den hørte kun den trillende fløjte. "Ih, hvor synger den smukt", tænkte fuglen og måtte endelig følge med, så den kunne lytte dertil, og når fløjten så tav, trillede fuglen en lille melodi med sit næb, og stikkerne blev ganske betaget, skønt det slet ikke var for dem, den trillede.

Men stikkerne stak stadigt af og nu med både fugl og fløjte. Og så mødte de en ræv, for ræven har også sin plads i historien.
Og ræven, han var snu - snum snim -, snu som en ræv - snum snim. Han trængte til følgeskab, thi han tænkte ved sig selv; " At følges med nogen gør min vej kortere", og så fulgte han trop med stikker, fugl og fløjte.

Han søgte frihed – snum snim – og drog til dragen langt borte, dybest i skoven – snum snim.

På vejen faldt stikkernes "trap" på et af en vaskebjørn udspændt vaskeskind, så trap'et i stedet blev til et "Trum" og sådan fortsatte de den ganske nat på vaskeskindet "trumtrum trum trum…" … og så følte de friheden endnu mere.

Fugl, fløjte og ræv fortsatte, men snart blev det fløjten flirten for meget, og så steg den til vejrs på tonerne og byggede rede sammen med fuglen. Længe holdt det dog ikke, da flirten var væk, blev tonerne borte, og snart var fløjten atter ved jorden, mens fuglen fløj op i himlen og nød sin frihed.

Fløjte og stikker kom den aldrig til at forstå. Fløjten flakkede rundt i skoven og stødte denne gang på tromme-mor, ja hun var ganske tyk og stor, den tromme-mor, men alene var hun, åh så alene og så begyndte fløjten at tromme på hende og snart fløjtede den også for hende og så sluttede de bånd, for de gjorde hinanden gavn, for de gjorde hinanden gavn.

Ræven drog til dragen –snum snim. Her blev han fri – snum-snim. Hun var rød og ildblodig. Hun favnede ræven, at han ganske smeltede og blev til en prins og ved hans side stod en prinsesse. Det var dragen, for hun havde tillige været forvandlet.

Fuglen fløj dem i møde, førte dem til vaskebjørnen med sit skind og stikkerne, og siden til trommen og fløjten.

Vaskebjørnen lod de sidde i fred med sin tromme og stikker; men tromme-mor blev taget ud af træet og fik maven sprættet op, og fløjten blev sat ind.

Så… møder du en dag en fløjte i bur i en tromme, da véd du, hvorfra den kommer.

Se så.. det var den historie. Prins og prinsesse gik videre ud i verden og oplevede mange nye eventyr.

Snip Snap Snude… nu er den historie ude… - men fuglen flyver stadig og nyder sin frihed.

                                                                                                                                  Jeres hengivne                                                                                                                                                 Melinda