Rejse til Biarritz Del II

DEL II
---Receptionen. Nat.
Hotelejeren (med det uhyggelige look) : "Alors, vous avez passé une bonne soirée...? "
Gloria : "mais, oui"

---I elevatoren.
Gloria : "Jeg kan altså stadig ikke lide den mand"
Beate : "Nej - han er noget suspekt."
Gloria : "Ja og så er det, som man har set ham før et eller andet sted."
På vej ud af elevatoren og hen til værelsesdøren. 
Beate : "Ja, eller sådan en gangster du snakkede om forleden…. Vi skulle måske spørge ham, hvor han kommer fra"
Beate laver igen den velkendte bevægelse i håndleddene inden hun tager nøglen og låser døren op til hotelværelset, Pigerne åbner døren til hotelværelset.
Hotelværelset m. stjernekig og kig på Abraxas hus:
Gennem vinduet/den franske altan ser man stjernehimlen. Pigerne går hen og kigger..De ser ud på Stjernehimlen, og kameraet bevæger sig videre, så man ser Vieux port, og det drejer om hjørnet så Villa Belza- huset ses i lys og derpå går der en sky for månen, så det ligger i mørke. Flagremus flyver omkring.

---Villa Belza hos Abrxas. i soveværelset.

 Abraxas ligger i sin seng, og månelyset forsvinder, så der bliver helt mørkt i værelset, han ligger og ryster. Man ser et misbrugsvæsen stå ved siden af sengen og prikke ham på skulderen. Abraxas rejser sig, misbrugsvæsenet følger ham og holder ham på "englevingerne" ( en række punkter parallelt med og nedenfor imellem skulderbladene) der falder af som musvågevinger og bliver liggende i værelset, i hjørnet foroven ses en sneugle, som der tunes ind på : det er den, som ser musvågevingerne falde af og ligge i værelset.

Sneuglen : " han vil at du er død før end du selv véd af det...."
Blodet strømmer ned over den ene væg i værelset. Abraxas går efterfulgt af misbrugsvæsenet ud i badeværelset. 
Badeværelset.
Han åbner en skuffe, finder en pille og tager endnu én. Han kigger på pakken. Råhypnoler,,, noget som beroliger – men ikke så meget at den følgende fantasi-rejse ikke kan finde sted..
Abraxas tænker : " Det her beroliger. Metadonen er ikke altid nok..." Misbrugsvæsenet står ved siden af og smiler.
Soveværelset.
Abraxas kommer ind og lægger sig i sengen uopmærksom på blodvæggen og vingerne. Han lukker øjnene.
Hans tanker går til søndagens besøg i rovfugleborgen DONJON des Aigles  100 rue du Château, 65400, Beaucens Hautes-Pyrénées. På sin vis ligger han her i Villa Belza, og på sin vis befinder han sig et sted ved borgen, og han ser ørnen stå stærkt bag ham på ain venstre side. Den står meget meget stærkt (skarpt billede), og man kan se ud over pladsen, hvor folk er ved at rejse sig og går hen, og nogle står og taler med opdrætterne, der endnu holder hver deres fugl i hånden. Men Abraxas kigger ud over den åbne plads. Pludselig er rammerne væk, de flyder ud, og" det føles som intet er udenfor denne firkant, der ikke længere har nogen grænse, som svæver den midt i luften. Pillerne er nok ved at have sin effekt… Han kan ikke mærke noget mere, ser bare dette billede af et område, der befinder sig flyvende i et intet."
Flydende afsted...
han oplever derefter sig selv flyde på en dør på noget vand, som bare flyder hastigt af sted, der er ingen andre i nærheden blot dette grumsede vand og ham selv på en dør, der flyder af sted. Han døser hen og vågner ved, at en gren fra et træ, strejfer ham. Han vågner forskrækket og sætter sig op. Ser sig fortumlet omkring lidt skrækslagen Hvad sker der? Han sidder nu på en ør på en flod og ser markerne sejle forbi," hvor er han på vej hen."?
Den døde by,
så går han pludselig rundt i den døde by, dvs. en by med tomme forladte huse, er det en forladt landsby fra Middelalderen? Brønden bliver pludselig til et springvand, hvor misbrugsvæsenerne stivner til statuer, som holder på kanten omkring springvandet. Kamelæoner. Han bevæger sig nu videre til barndommen (flashback) og ser springvandet med fisk sat ovenpå hinanden og glade børn i solen omkring det. Læg særligt mærke til fiskene… fiskene er også døde her. En død skov står dér pludselig bagved i stenform og intet livstegn er at finde, hvor da gå hen?
Han ser pludselig: En lille pige, forreven og forslået løber hun af sted gennem stenskoven, mens hun beder til gud. (fadervor) Hun når et plateau med en klippe og går hen og banker på klippen i Pyrenæerne. En kilde springer frem, og hun drikker af vandet, vender sig om og omkring står nu de gejstlige og indviede. De fører hende til en grøn mark i fjeldet, hvor hun kan løbe glad af sted. Sårene er borte, og hun ser heller ikke forreven og forpint ud, men virker sorgløs og glad, fri og uden de store bekymringer.
Abraxas ligger atter på et bræt men denne gang, er det på surfboardet. Vi ser ham bagfra, da bølgen kommer, han knokler og rejser sig op på boardet for igen at surfe af sted, han surfer i en perfekt bølge. Solen skinner, og la Côte Basque er magnifique , stranden er halvtom,  men der er vidunderligt, lidt varmedis ligger i retning af de spanske bjerge…
I Villa Belza 
Så ligger han atter i sin seng. Man ser et misbrugsvæsen stå bag ham mellem væg og seng og tynge på hans skuldre. Det ligner hotelejeren.(det grålige væsen får et øjeblik skikkelse og ansigt som hotelejerens)
Misbrugsvæsenet/hotelejeren til uglen : "jeg tager mig af det..."
Abraxas døser hen,

---Hotelværelset. Morgen.
Gloria vågner, strækker sig og vender sig om på siden i retning af Beate.
Gloria : "Ved du, hvad jeg drømte? Jeg drømte, at jeg sad med Abraxas med hans hoved på mine knæ, og at han blødte uophørligt fra et hul i hovedet og i siden af kroppen, ja der var faktisk kæmpe blodplamager på hans skjorte… "
Beate, der sidder op i sengen med en kryds og tværs : "Det må jeg nok sige"
Gloria : "Umiddelbart var de blodpøler så store, at det faktisk ikke så ud som, at det var til at redde… han var ligesom allerede væk…. Men i drømmen tror jeg åbenbart, at det hjælper at hele ham.
Beate : "Det forklarer jo egentlig meget godt, hvorfor han gik…, du vil gerne redde ham, men han vil ikke eller kan ikke reddes"
Gloria : "Tror du, det er derfor…?"
Beate nikker.

--- På havnen. Dag.
Abraxas og Yannick sidder og spiser friturestegte blæksprutter med kethup og drikker cola.
Abraxas "Jeg ved ikke hvordan jeg igen skal kunne få en god relation til min familie. Med min mor går det, men til min søster og far.... jeg ved det ikke...."
Vennen Yannick : " men er det ikke lidt dit eget ansvar? jeg mener selvfølgelig vil de da ikke have en bror eller søn, som er på sprøjten. "
Abraxas : " Hvis de vil mig, bliver de da nødt til at være lidt glade for mig på en eller anden måde.... måske det ikke ligefrem er nogen god idé at være så distancerede overfor mig..... Men de forstår mig ikke.... så spørgsmålet er, om det så er så vigtigt? Jeg kan ikke dele deres måde at se på verden på. Jeg har det meget sjovere med folk, som søger eventyret i livet, med de som morer sig, som folk fra Ouroborus III f.eks.  Det er noget som giver mening. De overskrider grænserne, går ud over normaliteten og rutinerne, det kedelige og ser på livet gennem andre farvenuancer. Det er det, som jeg vil. That's life"
I baggrunden høres  fra radioen hos restauratøren:  Dr. Alban med "that's my life".
Yannick ryster på hovedet. " Du er umulig at nå ind til--- udenfor pædagogisk rækkevidde må man sige. Jeg håber, at du kan passe på dig selv alligevel...."
Abraxas : " jo, tak jeg klarer mig…."
Yannick : " hvordan går det forresten med hende pigen du mødte forleden? Var det Gloria, hun hed? "
Abraxas : " min lille havfrue... ja, det er Gloria, men hun er lidt for meget... forstår du... alligevel er der et eller andet ved hende, som jeg godt kan lide.... så måske en dag... ? Abraxas smiler lidt frækt.
Yannick : " nej, ikke hende..... det er da slet ikke din type. Hvorfor vil du ikke hellere en af de langhårede sild dér med de lange ben - glem Gloria"  
Abraxas : " Måske.... hun er alt for fornuftig  samtidig med at hun er for interesseret...."
Yannick : " ja, det har du sagt... glem hende"
Abraxas : " Måske "
Yannick ; "Hmmm, du vil blive totalt frustreret bagefter, hvis du vil det... jeg kender dig og den type..."
Abraxas : "  Vi får se.… i hvert fald vil jeg hende ikke..., så der bliver slet ikke noget problem"
Yannick : " Ok, jeg synes i hvert fald at du skulle lade hende være." Misbrugsvæsenet taler gennem Yannick.
Abraxas rynker brynene… ser skeptisk på Yannick, for hvorfor har han SÅ travlt med, at Abraxas skal holde sig fra hende…?)......

--- La Coupole på Place Georges Clemenceau. Formiddag.
Gloria og Beate sidder og spiser morgenmad udenfor på La Coupole . Gloria tager sidste bid af sin croissant, og Beate er stadig lidt i gang med sin, da Gloria har tygget færdigt og siger:
Gloria : "Jeg skal have ringet til min mor"
Beate : "ja, det må du hellere få gjort"
Gloria : "Jeg skal have købt et telefonkort. Der er en kiosk lige derovre"
Beate : "Ja, smart nok. Skal vi se at komme af sted?"
Gloria : "Ja" og henvendt til tjeneren: "L'addition s'il vous plaît"
Mens de venter på regningen, Gloria : "Jeg har det bare ikke fedt med at ringe.. Mine forældre skal, de vil bare manifestere, at de er de magtfulde, at de er klogere og bedre end mig. ALTID. De vil ikke rykke sig en millimeter, det er min måde at se tingene på, som er gal, det er ikke deres. De har hele familien i ryggen. De har ret. Og de kalder sig veluddannede?"
Beate : "Ja, men det er de jo også på sin vis i hvert fald"
Gloria : "Ja, tak skal du have, Det har de vidst ikke lært ret meget af. De ynder at dømme andre, dermed giver de allerede sig selv en overlegen position fra starten; og det er sådan, man helst skal se dem: betragte dem som:  at de er dem, der har klaret sig godt, de er de magtfulde: de overlegne, samfundets støtter. Det burde man selv være, så de kunne være stolte af én…"
Tjeneren kommer med regningen og indkasserer.
Beate : "ja, det kan der være noget om. På sin vis kan man sige de har ret, mange andre tænker som dem"
Gloria lægger pungen i tasken : "Men samtidig har de givet sig ud for at være medfølende individer; og det er nok her fornuften holder op."
Beate : "Ja, jeg ved lige, hvad du mener, de kender ikke til medfølelse men til medlidenhed og bedreværd, og det har de det godt med… som så mange andre i øvrigt... "
Beate samler sine ting sammen.
Gloria : "Kom lad os gå"
Beate : "Ja, og vil man noget, som ikke passer ind i deres ramme i deres måde at se verden på, så er det én, der er noget galt med, det kan ikke være dem. "
Gloria : " Ja, det er sådan, det er, lige præcis sådan " Gloria ler.

Til illustration ses en lille ramme med et foto af Gloria, som ikke kan være i rammen..., og derpå en meget bredere ramme med grønt græs som baggrund og en lyseblå himmel med hvide lammeskyer på -det samme baggrundsbillede som fra under Abraxas' trip da den lille pige er fri efter at have fundet kilden….- i denne ramme kan Gloria godt være.

--- I kiosken Dag.
Pigerne ser på postkorts og andre souvenirs. Gloria køber et telefonkort.
----Uden for kiosken
De går ud på pladsen, hvor der er en telefonboks, som de går hen til.
Beate : "Ja, jeg ved godt, at din familie er meget barsk mod dig indimellem. Jeg håber, det går ok med samtalen alligevel"
Gloria : "Også jeg…"
Beate (da de er nået hen til boksen) : "Jeg går ned på Grand Plage-stranden, mens du ringer. Så kan vi også lige prøve den "
Gloria  : "ja, ok"
Beate : "Jeg prøver at finde et sted henne til venstre mellem casinoet og den store sten. Vi ses. Pøj pøj"
Gloria : "jo tak. Ja, vi ses"

Beate går over forbi chokoladebutikken og boghandleren og ned mod oceanet og Grand plage.

--- Telefon-boks, dag.
Glorias hjerte banker, da hun taster nr. ind. Hun tager om sin halskæde og søger ligesom efter hjertet, der ikke er der, men hendes fingre finder så masken og holder om den, mens telefonen ringer. Telefonen tages.. Glorias mor i den anden ende af telefonen : "Hos Schiøtz"
Gloria : "Hej Mor, det er Gloria" 
Kun Gloria ses og man fokuserer på hendes ansigtsudtryk, nærbillede, fokus på hendes oplevelse.
Gloria's mor Karin svarer med et tonefald som udtrykker sikkerhed på, at Gloria er lidt irriterende og nok ikke har det godt.
Karin(Gloiras mor) : "Nå, er det dig, hvad ringer du for at sige? Har du det ikke godt?"
Gloria (indigneret) : "I har altså selv sagt, at jeg skulle ringe"
Gloria's Mor Karin(udglattende) : "Nå, ja det har vi da vidst også. Du får lige far"
Gloria's far Per(lidt ligeglad): Hej Gloria, hvordan går det? Får du lært at surfe?"
Gloria (lidt "under-dog") : "Det har jeg ikke prøvet endnu."
Gloria's far Per (stadig lidt ligeglad) : "Nå… Hvad vil du så?
Gloria tænker: "Jeg vil ikke noget sådan, hvad skal jeg nu sige, nu er jeg bare skuffet. Hvorfor skulle jeg ringe, når de egentlig er totalt ligeglade?"
Gloria (med lethed i stemmen) : "Hvordan går det hos jer?"
Gloria's far Per (mere til stede nu) : "Det går fint, vi var henne hos Tante Anna i går. "
Gloria : "nåh, ja I skulle til fødselsdag. Huskede I at hilse fra mig? "
Gloria's far Per : " "ja, vi sagde, at du nok ville sende hende et kort en af dagene"
Gloria : "nå, okay jamen... så må jeg hellere gøre det jo…"
Gloria's far Per : "Ellers er der ikke rigtig noget. Du er forhåbentligt blevet klogere efter vores samtale sidst, ikke? Vi gider ikke have, at du vil være forfatter. Det passer ikke ind i vores familie. Det må du da kunne se? Forfattere er sådan nogle afvigende typer. Det vil du vel ikke være, vel?"
Gloria : "Må jeg ikke være forfatter for jer?"
Gloria's far : "Nej det, synes vi er en rigtig dårlig idé. Du ved sådan nogle kunstnere ender altid på bunden af samfundet med druk og dårlige vaner. Jeg er glad for endelig at have fået sagt det til dig…. "Nu må du have en god ferie, vi snakkes ved, når du kommer tilbage. Farvel"

---Udenfor telefonboksen.
Gloria styrter af sted i retning af Grand Plage....  hen til Beatrice med tårerne strømmende ned over hendes ansigt. Et misbrugsvæsen prøver at trænge sig på ved at smyge sig tæt op af ryggen på hende.
Gloria genfinder Beate ved den store sten på Grand plâge.

---Grand plâge
Beate "Nå, hvordan gik det så?" (Beate vrider i håndleddene)
Gloria : "Det var bare så for meget.. nu skal du bare høre" (Gloria lægger sig ned ved siden af Beate med hagen mod sandet og tilbageholder et hulk, tørrer tårerne væk)
Gloria : "Nå, har du det godt?" siger de, som om det tror de i hvert fald ikke, jeg har. Men det har jeg jo, så det er da absurd. Denne malplacerede bekymring, nå men så kommer vi til det, jeg blev rasende over: At jeg i øvrigt ikke kan regne med deres opbakning for fremtiden, hvis jeg altså vil skrive " (misbrugsvæsenet prøver igen at trænge sig på)
Beate : "Men det er vel ikke noget nyt, som sådan? "
Gloria : "Nej, men det er søreme hyggeligt, når man ringer hjem fra ferie."
Beate : "Hvorfor vil de ikke have, at du vil være forfatter? "
Gloria : " Fordi det ikke passer ind i familien, siger min far, og derfor skulle jeg have at vide, at jeg ingen opbakning vil få. De vil gerne være fri for sådan én i vores familie. De er helt sikre på, at den slags ender på bunden af samfundet. Men det er da ikke sikkert… jeg mener, hvis det nu går godt…, og ellers må man jo bare sadle om undervejs. "

Beate nikkende: "Ja, det var dog langt ude. Det skal du da ikke bekymre dig om... Nå, ja altså din familie.. den er godt nok for viderekomne. Mon Dieu. Jeg kan godt mærke, hvor ked af det, du er"  Beate ser på Gloria. 
Gloria : "Jeg er træt af det og ked af det. Jeg bliver altså nødt til at gå tilbage til hotellet nu, jeg bliver simpelthen for ked af det "
Beate : "Vil du gerne være alene?"
Gloria : "Ja, tak jeg kan bare ikke holde det ud!"

---Udenfor. Dag.
Gloria løber fra Grand Plage tilbage til hotellet og ind.
---På Hotellet. Receptionen.
Gloria stiv i blikket, beder om nøglen og rykker den til sig og styrter af sted.
Hotelejeren mumler: "Hun vil klare sig, men.... det bliver smertefuldt..."
--- Hotelværelset. 
Gloria ligger hulkende på sengen sønderknust. Beatrice kommer ind og lægger sig også på sin seng. Gloria tager en serviet og pudser næse. Lægger sig igen og snøfter.
Gloria : "Hvorfor må jeg ikke have det godt? Hvorfor må jeg ikke bare være den, jeg er ?"
Gloria begynder igen at græde. 
Beate bestemt: "Nu må du altså holde op, det bliver for meget, jeg kan ikke holde ud at se dig sådan."
Gloria : ".De forstår mig overhovedet ikke. Det er som, at det, jeg føler, ikke har nogen betydning". Gloria hulker igen.
Beate giver hende en ny papirserviet og henter et glas vand til hende.
Beate "Vær' så god, og så prøv at sætte dig op i stedet"
Gloria smiler gennem tårerne og sætter sig op, tager en slurk af vandet og tørrer øjnene.
Gloria : "Det er kun deres måde at se verden på, som er den rigtige. -Men jeg er vel også noget værd med min måde at se verden på?"  fortsætter Gloria usikkert og smilende.
Beate (smilende) : "ja, det kan du tro, du er… Jeg er så glad for at kende dig "
Gloria (smiler lidt mere sikker på sig selv nu) "I lige måde". Gloria rejser sig og smider det sammenkrøllede tude-papir i toilettet,
Gloria (spørgende) : "Der er da masser af familier, der synes, det er alle tiders, hvis folk er kunstneriske-... er der ikke?"
Beate har taget sin bog om personlig udvikling frem. 
Beate : "Masser er måske så meget sagt…., men jeg kan nu heller ikke lige forstå dine forældre, må jeg sige. Jeg ville da gerne have en forfatter i min familie selv i hvert fald"
Gloria :afvæbnet, mat, trist i stemmen : "Ja også mig, men der er jo ikke rigtig noget at gøre ved det."
Beate : "Nej…"
Beate fortsætter entusiastisk : "Men nu er vi på ferie og skal have det sjovt eller prøve på det i hvert fald."
Gloria smilende trods det forgrædte ansigt : "ja det skal vi"
Hun rejser sig og går ud og forsøger at friske ansigtet lidt op med vand og make up.
Da hun går ud af badeværelset igen
Gloria : "Jeg vil gå hen og ringe til Abraxas."
Beate (lidt paf) "Til Abraxas? Nu ? okay.., er det ikke lidt hurtigt?... jeg mener, han stak jo ligesom af i går, så hvorfor venter du ikke lidt i det mindste?"
Gloria : "Jeg er ligeglad, jeg kan ikke vente, jeg vil tale med ham nu. Jeg gider ikke spekulere over mine forældres holdning, og jeg har brug for, at der sker noget nyt."
Beate kigger op fra sin bog : "Måske skal du vente lidt??? Skulle vi ikke gå ud og møde nogle nye mennesker?"
Beate kigger ned i bogen igen og siger : "Jeg tror, det ville være bedre, hvis du ventede lidt"
Gloria : "Ja, men det vil jeg altså ikke "
Beate kigger op igen og lægger bogen på sengebordet.
Beate : "Jeg har faktisk allerede mødt nogle rigtig søde mennesker, som jeg aftalte med, at vi skulle mødes med en dag."
Gloria : "Nå, okay, ja, men nu går jeg altså" Gloria er i gang med at tage sandaler på.
Beate rejser sig : "Jeg går med, vi kan da lige gå forbi det fantastiske hus, han bor i og se, om vi kan se ham, inden du ringer."
Gloria smilende : "Ok, så venter jeg på dig… " Gloria sætter sig på sengen.

---På vej mod Villa Belza over Pont du diable. Gloria kigger op mod Villa Belza men ser ingen
Beate : "Se, det må være det sted, der hedder Pont du diable"
Gloria : "Nå, så det var her…" Gloria kigger ned i oceanet, der er lavvande.
Gloria : "Abraxas fortalte en frygtelig historie om en ung kvinde, der for nyligt døde her…."
(Flashback til hvor Gloria og Abraxas snakker, hvor vi ikke ser, hvad de taler om på forhånd måske på Eden)
Gloria: "Hun var gået ud på afsatsen med nogen venner dér (hun peger); og i mørket trådte hun et skridt til siden og var væk."
Beate : "Gosh…!"
Gloria : "Ingen kunne nå at redde hende. Selv ikke redningsfolkene…, det er vanvid at kaste sig ud i det hul, når det er stormvejr"
Beate kigger.
Gloria : "ja lige nu ser det fredeligt ud, men se alle klipperne, og så laver vandet vidst en slags tornadoer her.."
Beate : "Det lyder søreme hyggeligt..."
Gloria : "I hvert fald kunne ingen gøre noget for hende… Det djævlehul er det rene selvmord. " Beate kigger ned i det.
Gloria fortsætter : "Ja, men lige nu ser der nu meget fredeligt ud ved lavvande og uden særlig meget vind."
Beate : "ja….men en uhyggelig historie…"
Gloria kigger igen op mod huset og hen ad vejen mod Côte Basque
Gloria : "Jeg synes ikke det ser ud som, at Abraxas er i nærheden, vel?"
Beate kigger også op : "nej, men lad os da gå hen og kigge på Còte Basque"
Gloria indvilliger. De kigger ud, hvor der er en del surfere, som ligger i vandet og kigger efter bølger - der er ikke rigtig nogen bølger lige nu.
Gloria utålmodigt : "Lad os gå tilbage, så ringer jeg på hjemvejen, og du kan bare gå op på hotellet, så kommer jeg om lidt."
Beate : "Ja, okay, når du nu absolut vil ringe til ham i dag… "
Gloria : "ja, jeg har det alligevel så rædselsfuldt, at det kan være ligegyldigt, hvordan han reagerer… Der skal bare ske noget nu"

Pigerne går tilbage langs kysten og vieux port.

Da de når p-pladsen går Beate i retning af hotellet, Gloria går i retning af telefonboksene (ved siden af p-pladsen modsat vej)

---Telefonboksen dag 
Gloria tænker :"Mine forældre er selv ude om det: de vil ikke have mig, som jeg er. Nu ringer jeg altså til en narkoman, så må vi se, hvad de vil sige til det, hvis de bare vidste….. jeg kunne lige forestille mig deres ansigter, MEN… jeg er ligeglad…!"
Gloria finder telefonkortet frem fra sin taske og indtaster koden og derpå telefonnr.. Telefonen ringer og bliver taget
Abraxas : "allo"
Gloria : "hello Abraxas, it's me Gloria "
Abraxas : "Hello Little mermaid, I am sorry, I can't talk right now I am busy… I am going surfing. Bye"
Telefonen dutter. Gloria glor fortvivlet på telefonrøret, tager en dyb indånding og ringer op igen.
Der er telefonsvarer på:  "Allo. Veuillez laisser un message, s'il vous plaît"
Gloria : " Hi, Abraxas you were a little fast, if you suddenly want to call me. Here is the number for my hotel Hotel Parasol: It's 064334771 for hotel Parasol and ask for me. Gloria from Copenhagen, please. Au revoir. «

Gloria lægger røret på og ser ikke begejstret ud.

---Receptionen. DagG
Hotelejeren giver hende elevatorblikket, da hun kommer ind og kigger også efter hendes ben, da hun går hen til trappen.

---Hotelværelset. Dag
Gloria står med ryggen mod vinduet. Beate sidder og læser i sin bog om personlig udvikling på sengen. 
Gloria : ".. så fik jeg i hvert fald givet ham mit tlf.nr.… så kan jeg leve med den kiksede opringning i det mindste - men hvor har jeg det bare stadig helt ad helvede til. Jeg kan ikke holde det ud. Jeg må altså se ham igen..."
Beate let spørgende:  "ja..?"
Gloria vender sig om og kigger ud af vinduet : "Jeg tror altså, at jeg skal hjælpe ham. Desuden må han da også have kunnet lide mig lidt, først i hvert fald, når han ville invitere mig til frokost. Det var jo kun mig, han inviterede."
Beate : "Jeg tror også, at han kan lide dig"
Gloria : "Jeg synes simpelthen, han så så godt ud med sit knaldsorte hår og den lækre hvide skjorte og sorte bukser."
Beate smiler.
Gloria : "Jeg forstår det bare ikke helt,… Men der var altså et eller andet helt specielt ved ham. Han virkede meget "ren" på mig på en måde, umiddelbar og ukompliceret og hurtig i replikken og – skarp på en måde… intelligent i hvert fald."
Beate : "ja, han var da meget interessant at snakke med i hvert fald"
Gloria : "Han virkede da ikke så uinteresseret i starten, vel?"
Beate : "Nej, men jeg ved nu ikke rigtigt, det var da mærkeligt, at han var så kort for hovedet i telefonen, og at han også gik fra os i går. Jeg tror, du skal lade ham være for nu i hvert fald"
Gloria :"Jeg skal prøve, jeg kan godt se, at det er det mest logiske at gøre, men jeg er bare slet ikke færdig med ham, og så det med at han er narkoman, gør det bare endnu værre ovenpå den bemærkning om, at forfattere er nogle afvigende typer..., som min far diskede op med. "
Beate : "Ja, den var godt nok også slem…"
Beate : "Men måske vi møder nogle andre i aften? Og det bliver da i hvert fald spændende at komme til den cesta punta kamp"
Gloria : "jah, det kan der være noget om – men det er nu slet ikke det, jeg har mest lyst til lige nu.. .."
Beate "Nej men vi skal jo også først ud i aften, så…"

---På Côte Basque. Eftermiddag. 
Gloria går langs kysten på Côte Basque væk fra byen og beder bønner for sig selv (om-mane-peme-hung –noget hun har tillært sig efter buddhistisk tradition og  som tidligere har hjulpet hende i de svære perioder, hvor hun havde svært ved jordforbindelsen pga. af  stærke følelser), mens hun kigger ud på Atlanten., da hun når caféområdet vender hun om og går den anden vej. Hun finder Beate som sidder på en sten ikke så langt fra Villa Belza, og Gloria kravler over kanten og sætter sig også på en sten, som den lille havfrue og stirrer ud på det opbruste hav. Gloria tager sin skrivebog frem og sætter sig til at skrive. Hun kigger pludselig op.
Gloria : " Du må plukke af alle blomsterne i min have, blot ikke denne " Hun gør en kort pause og fortsætter så: "Hvor i alverden kom det lige fra?"
-
Beate, der sidder på en anden sten og tegner, kigger op.
Beate : "Hvor kom hvad fra? "
Gloria : "Jeg skrev lige " Du må plukke af alle blomsterne i min have, blot ikke denne. Jeg sad og tænkte på Abraxas, og så kom det til mig"

Beate: "Spøjs. Hvad, tror du, at : det betyder? "
Gloria : "At jeg skal lade Abraxas være af en eller anden grund"
Gloria kigger op og ser tilfældigvis en ung mand plukke en blomst af en hortensiabusk.

Gloria : "Se, den busk dér, den er ligesom ikke så smuk mere… den er bare almindelig på en eller anden måde.... men hvad skal det mon betyde"
Ved siden af busken, hvor blomsten blev plukket, er der andre buske med blomster, de ser meget mere spændende ud.
Beate : "Tjah, det ved jeg ikke, måske det bare skal betyde, at han ikke er god for dig?"
Beate tager sin symbolbog frem og finder blomst og hortensia læser betydning hortensia: praleri og koldhed.
Gloria får pludselig tårer i øjnene, og de begynder at pible ud.
Gloria : "hold da op, hvad sker der lige for mig?"
Beate : "Der er altså bare et eller andet dybt mellem dig og Abraxas!"

--- Receptionen. Dag
Hotelejeren modtager en sending varer bl.a. toiletpapir og håndklæder. Han vise r vareleverandøren ind i rengøringsrummet bagved receptionsdisken. Da vareleverandøren er gået, går hotelejeren ind i rengøringsrummet og åbner pose nr.7 og nr.8 med toiletpapir. Ganske rigtigt de er- som de plejer - fyldt med nogle små brune papirsposer inde i toiletrørene. Der er 6 papirsposer i alt i hver af de to poser med 12 ruller.. Han lukker poserne sammen og skal til at sætte dem i den anden ende af rummet, da det ringer ude fra Receptionen. Han går ud og må give en nøgle til et par tilbagevendende gæster. Han smiler.
Kvinden spørger : " Er receptionen lukket om natten?"
Hotelejeren : "Ja, jeg giver dem koden og så kan de komme ind, når De vil. Den er 2413"
Kvinden : "Merci beaucoup…"
Hotelejeren : " Men ofte bliver jeg til sent her om aftenen, så De skal nok komme ind. Vi kan endda drikke et lille glas sammen en aften eller nat?" Hotelejeren smiler og blinker lidt satanisk.
Kvinden trækker hurtigt nøglen til sig og går fornærmet og hurtigt af sted med sin mand lige i hælene. Hotelejeren griner. Han tager telefonen og ringer op:
Eduardo (i tlf.) : "Eduoardo oui"
Hotelejeren : " Hej! Alt er, som det skal være.... vi gør det igen!"
Eduardo (i tlf.) : " Ok "
Hotelejeren lægger røret på. Telefonen ringer.
Hotelejeren: "Hotel Parasol"
I det følgende kan man ikke høre den, som ringer op – men kun hotelejeren tale: 
Hotelejeren: "Oui, allô" . "Oui, une chambre pour deux personnes mois d'Aout le 10"
Han fortsætter : "Oui c'est bon, vous aurez la dernière. Il ne me reste qu'une", "Vous le prenez... D'accord vous la réserve alors…." "Merci" "

Sen eftermiddag- langs havet
Abraxas går langs havet fra Villa Belza mod Grand Plâge, misbrugsvæsenet tynger mere og mere på ham, jo længere han går. Han stikker hånden i lommen og putter en pille i munden. Snart når han den trappe, hvor han kan komme ned til stranden under broen. Først sætter han sig og siden lægger han sig ned på stranden under broen.Musik: "Red hot chilli Peppers- Under the bridge"

Sen eftermiddag- langs havet
Gloria og Beate går langs havet -samme vej som Abraxas før- fra Plâge vieu port, forbi la Vierge, ind gennem diamanttunnelen og videre oppe, så de kan se ned på havnen Port de Pêcheur og videre. Lidt længere fremme går de ned, så de kommer til at gå på stien.
Gloria : "Der er alligevel stor forskel, om tidevandet er ude eller inde. Se en gang, hvor meget der er dukket op af havet, siden sidst vi gik her"
Beate : "ja, og det er nogle spøjse klipper, der dukker frem "
Abraxas kigger op og får øje på Beate og Gloria
Abraxas tænker : "Shit, der kommer Gloria: ikke hende lige nu, jeg skal bare ligge her og syre ud … ikke hende nu". Han skynder sig at lukke øjnene.
Gloria kigger ned på strandene under broen. Hun får øje på Abraxas.
Gloria : "Se Beate, er det ikke?"
Beate nikker.
Gloria :"Det var dog utroligt." 
Beate: "ja"
Gloria :"Vi går altså bare videre"
Beate :"ja, lad os det"..

Abraxas, der har lukkede øjne, svæver over i en anden bevidsthedstilstand... :
Broen skråt til venstre for ham flader ud og bliver til skroget af en gammel jernbåd, og fantasien bringer ham ud i havet og svømmende rundt omkring skroget i dykkerdragt. Han kommer hen til trappen på siden af u-båden? Som han griber fat i og kravler op, så han kan svømme ind i skroget, lidt efter svømmer han ud og "op"
Abraxas åbner øjnene igen.
Abraxas tænker : "Hun er væk nu, så gælder det om at komme af sted…"
Han rejser sig og skynder sig væk…(musik: SNAP: "do you see the light")  tilbage ad vejen gennem diamanttunnellen. Han får alle mulige sjove tanker ved at kigge på de glinsende sten i tunnelen. Det er faktisk rigtig morsomt, og han begynder at grine, får grineflip, men føler så angsten kommer snigende. Endelig ude af tunnelen Han går videre forbi Musée de la mer og over vejen og fortsætter siden langs rækværket oppe, mens han kigger ned mod stranden plàge vieu port. Så går han videre hen til Villa Belza og ind.

Tidlig aften i Villa Belza.
Abraxas låser op til sin lejlighed, smider sig på sengen og sætter noget rock på, lægger sig på ryggen med armene ud til siden og med strakte ben i en kristus-stilling..

På vej til hotellet . Sen eftermiddag/tidlig aften
Pigerne kommer gående tilbage ad gågaden i retning af hotellet. De kigger lidt i butikker. Beate vil fortsat kigge i butikker i rue du vieux Port,. Gloria vil gerne tilbage og går alene tilbage til hotellet og går ind.

Receptionen
Hotelejeren :"Life is not without danger…. As you know.."
Gloria kigger overrasket på ham – er i tvivl, om det var noget han sagde, eller blot noget hun bildte sig ind at høre. Han smiler og giver hende nøglen.
Hotelejeren :  "C'est la clé 101 n'est-ce pas?"
Gloria ser uforstående på ham, men tager nøglen.

Tidlig aften. På hotelværelset.
Beate er tilbage
Gloria "…livet er ikke uden farer…… hvad mon i alverden han mente med det….?"
Beate: "Det er godt nok en spøjs personlighed… underligt".

---På vej til bussen. Aften
Man ser Gloria og Beate gå hen og tage bussen til stadion lidt væk fra Biarritz centrum.
Da de ankommer, går de over p-pladsen og ind på stadion

---På Stadion aften.
De går langt op på tilskuerrækkerne, så de sidder et godt stykke fra indgangen. Her kommer de til at overvære en af formerne for Pelotes basque: en cesta punta-kamp. Det er bl.a. beregnet for turister. Der er en mand, som forklarer-
Mand/Guide til Cesta Punta iført hvide shorts og poloskjorte med rød baskisk tørklæde om halsen og hvid baskerhue : "I will tell you about the rules of the game. It's supposed to kick the ball at once eventually with one hop on the floor and send it extremely fast up against the wall." Man følger hans pegen mod sal og væg.. "It is not that easy…. You have to use this clawlike ketcher, that I will send around among you, together with a ball, so you will get an idea about the hardness of the ball." . Manden sender ketsjeren og bolden rundt.

Han fortsætter: "There are two teams with two on each team, - but the game can be played with one on each team or with three. You can bet on one of the teams for free today…. You have to choose a red, a blue or a white-coloured paper -depending on which team you bet on." Spillerne er i henholdsvis blå, røde og hvide t-shirts. Guiden har en kurv med tre forskellige farver lodder snurret sammen enkeltvis.. Beate tager en blå, og Gloria en rød seddel, da manden kommer forbi. Spillet går i gang.

Beate : "Hold da op, hvor bevæger den bold sig bare hurtigt på banen"*
Gloria : "Ja, mon ikke"
Så får Gloria pludselig øje på én, der ligner Abraxas, der går forbi indgangen til salen udenfor.

Gloria hvisker ophidset til Beate: " Er det ikke?" Gloria peger i retnng af indgangen. Beate kigger derhen og ser forbavset ud, da også hun ser Abraxas: nu komme ind i salen med nogle spillesedler i hånden. Gloria ser helt paf ud, men gør ingenting, dvs. hun kigger fra Abraxas til kampen og skiltet med målstillingen: i øjeblikket er det den blå, som fører og kigger tilbage til Abraxas igen. Men  pludselig er Abraxas væk, som om han aldrig havde været dér. Gloria ser skuffet ud.
Beate hvisker : "Han har det nu med at dukke op og så forsvinde igen"
Gloria mumler: "Ja åbenbart"
Gloria ser igen tungsindig ud, kan ikke rigtig koncentrere sig om kampen. Hun kigger på de andre tilskuere og rundt på salen. Tårerne stiger hende til øjnene. Hun når diskret at tørre dem væk, inden det risikerer at kunne bemærkes af nogen.
Gloria tænker : "Jeg må prøve at koncentrere mig om spillet igen, men det hele virker bare totalt håbløst og uden nogen særlig fantastisk fremtid for mig. Alting går altid i hårknude. Hvad skal jeg gøre?". Hun ser forpint ud "Han kunne bedre lide den måde Beate talte med ham på.   Hvorfor var det ikke bare hende Gloria, han kunne lide? Indvendigt græder og græder hun. :Det var bare ikke sjovt at blive afvist på den måde....Og så det med far og mor….Det er det, som knuser mig… kunne de dog ikke bare give mig en chance…"
Gloria kigger over mod spilletavlen, nu ser det ud, som den hvide klarer sig bedst.
Gloria hvisker : " Aij.. en af os skal altså vinde, ikke?… Nu må de røde tage sig sammen"
Beate : "nej de blå" 
De ler.
Gloria : "Åh, Abraxas kunne han dog ikke ville mig bare en lille smule..."
Beate : "Det tror jeg nu godt, han vil. Det var bare ikke lige tidspunktet."
Det hjælper lidt på Glorias humør.
Det ender med, at det er den blå, der vinder på banen ses det på tavlen, publikum klapper og Beate triumferer med sit lod, Gloria smiler af hende, fordi hun ser så begejstret ud.

Turist-guiden : "If you want to you are welcome to go and take a look at the court? To get an idea about how the distances are – which feels different at the court in stead of from the tribune" Én fra publikum har via det gratis lotteri vundet at få lov til at prøve et kast eller tre, hvilket vi ser. Han forsøger at kaste – men det lykkes ikke.
Beate og Gloria bliver foreløbigt på deres pladser.
Beate : "Tænk, at han ikke en gang kan ramme væggen i et kast!"
Gloria og Beatrice er virkelig paf. 
Gloria : "Det er åbenbart svært!"
Beate rejser sig : "Ja, men hvor var det sjovt at se. Det er vitterligt en helt anden type spil, end jeg nogensinde før har set" Gloria har også rejst sig;  og de bevæger sig nu mod trappen, de kigger ned mod banen.
Gloria : "Ja, og det gør det meget mere ferieagtigt..."
Beate smilende  : "Nu skal jeg ud og hente min pengegave." De går over banerne og derefter ud til lugen, hvor der står et par stykker foran dem i køen. Gloria kigger efter Abraxas, men ser ham ikke. De når lugen og Beate får 75 Francs for lodsedlen.
Beate : "Det er da meget godt i betragtning af, at vi fik gratis lodder…"
Gloria nikker. Pigerne henter deres jakker i garderoben. De går ud.

---Udenfor Stadion ved p-pladser
Hvad, pigerne ikke ser, er; at lidt længere borte ved p-pladserne står Abraxas og taler intenst med en pelote basque-spiller og giver ham en konvolut.
---Udenfor Stadion ved p-pladser. Pigerne kommer ud og går hen til busstoppestedet og stiger på bussen.
--- Bussen kører til Biarritz. i centrum af Biarritz stiger pigerne ud. De går fra bussen gennem byen hen til hotellet.

---- Cote Basque. Næste dag. formiddag.
.Gråvejr. Gloria sidder på en sten på Côte Basque og skriver.
Gloria løfter hovedet og siger til Beate: "Jeg er lidt skuffet alligevel. Ærgerligt at han ikke en gang ville tale mere med mig. Han stak bare af. Jeg må prøve at komme mig over det. Jeg havde vel egentlig heller ikke regnet med noget – men måtte lige prøve. Man ser en surfer være lige ved at komme op på boardet og plask så ryger han i.
Beate sidder med en pakke farver og en maleblok og maler hav og hus, kigger op.
Gloria fortsætter: "Jeg troede lige, at jeg for en gang skyld havde mødt én, som godt ville mig på et plan.."  En surfer går i gang med at padle, da der er en bølge på vej...
Gloria : "og så ville han alligevel ikke en gang lære mig at kende..."  Nej der er ikke nok fart på bølgen.. en surfer opgiver sin padlen for at komme op...
Beate : "Det ved jeg nu ikke om er rigtigt. Han kan måske bare ikke overskue det lige nu?"
Gloira deprimeret : ".… hvorfor ville han invitere mig/os hjem til Villa Belza og så trækker han sig pludseligt helt? ". 

Pludselig er der ikke rigtig nogen bølger i sigte, surfere spejder efter dem...
Beate : "tag det roligt, jeg er sikker på, at du nok skal rende på ham igen,.. der var altså et eller andet mellem jer"
Gloria : "Tror du?
Beate nikker og kigger igen ud på havet og ned i tegneblokken.
Gloria kigger ned i skrivebogen og skriver : Hvad mon der var sket indeni ham? Hvorfor ville han mig pludselig slet ikke alligevel? Jeg tror da, jeg ville være god til ham; jeg er tolerant og sød og hjælpsom og….. 
Bølgerne ses igen komme jævnt ind.... Lidt efter… vi ser der kommer mere skriveri på papiret, og at tegningen får flere farver; og der males også klipper på havet. Gloria smækker bogen i og sender et stort smil til Beate, mens hun vender blikket længselsfuldt mod Villa Belza.
Gloria : "Åh, jeg er bare så fuldstændig og aldeles skudt i manden. Han står så smukt for mig, som den smukkeste prins i eventyrland."
Man ser en surfer, der virkelig kan det dér surf!
Så får Gloria øje på det postkort af en gammel plakat med en surfer, hun bruger som bogmærke, og pludselig ser hun det som tarotkortet døden…. Hun undrer sig.
Tårerne begynder at løbe ned over hendes kinder. 
Gloria tænker : " jeg er bare så sønderknust…" hvilket ses malet i hendes ansigt. " mine forældre… hvad skal jeg dog stille op. Det er som min sjæl  -et lysende legeme omkring hendes hoved fæstnet ved hjertet - græder og græder. Det eneste, jeg har lyst til, er bare at sidde her og skrive og græde intet andet…, alt andet er alligevel for sent, forpasset... Hvordan kan de gøre sådan mod mig? Jeg fatter det ikke….
En surfer ses forgæves forsøge at komme op og blive stående på boardet flere gange – men han falder hele tiden i.
Gloria skriver videre: "Jeg er bare så ked af det…, så er det trods alt bedre at drømme om Abraxas"
En dygtig surfer, surfer igen på gode bølger....
"Trods alt… Det andet .. alt det med mine forældre og min uddannelse….det er for uover-skueligt."
Man ser ham, der ikke kan komme op på boardet igen...
Gloria til Beate:" …Det virker jo helt absurd, at jeg ikke må skrive. Det kan de da ikke mene…, det er jo netop en metode, som jeg vil sætte mit præg på samfundet med. Men naj, det skal være på deres måde, jeg gør det. Først en god uddannelse og så kan jeg skrive en artikel eller andet ud fra det, jeg nu har studeret... skønlitterært det kan højst være en fritidsbeskæftigelse intet andet…" Gloria ser irriteret ud. Smækker bogen i igen og pakker den ned i sin taske.
Gloria : "Skal vi ikke gå?"
Beate : "smut du bare, jeg vil gerne male lidt endnu, vi ses lidt senere på hotellet"
Gloria kigger på Beates maleri og siger : "ok. Det ser godt nok også spændende ud"
Beate maler tre klipper i forlængelse af hinanden og med havet nærmest mosaikagtigt...
Gloria rejser sig med sine ting og går hen mod den store trappe midt på stranden, så hun lettere kan komme op. Et misbrugsvæsen prøver at prikke hende på skulderen – men det hjælper ikke. Den trækker lettere opgivende på skuldrene, og de går op.

Vejret er klaret noget op, og man ser Gloria gå langs Côte Basque, ind imellem stoppe op og kigge tilbage mod de røde bjerge (Spanien), ud over havet med surferne og fremad mod Villa Belza, der ligger dér på klippen.

Gloria (tænker) : "Hvor jeg dog allerede elsker dette steds vildskab med klipperne og det mystiske Villa Belza, der er så karakteristisk for Côte Basque."

---Formiddag ud for Villa Belza
Gloria nærmer sig Villa Belza og til sin store forbavselse, ser hun Abraxas komme ud af døren og gå ned ad trapperne. Han er ikke i godt humør, kan man se. Han går hurtigt ud af lågen og i retning af Vieux Port. Han har ikke set Gloria. Hun går efter ham i god afstand. Hun stopper lidt og kigger på souvenir butikken på hjørnet på vejen, inden hun et øjeblik mister ham af syne, da han er på vej over gaden ved p-pladsen. Hun følger ham derpå. Til sin store forbavselse går han ind på deres hotel Parasol. Hendes hjerte begynder at slå hurtigere.
Gloria (tænker) : "Så vil han alligevel se mig igen…?" Hun retter sig op og tager en dyb indånding, smiler og går hen til hoteldøren og ind, Som hun kommer ind, hører hun netop Abraxas sige til den uhyggelige hotelejer i receptionen.
Abraxas : "ja, ok, jeg vil levere det i aften"
Abraxas vender sig, udbryder " Gloria!....what are you doing here?"
Gloria desorienteret : "But I told you…?, this is my hotel…"
Abraxas : " Really.., well I thought it was hotel Napoléon?" This is called Hotel Parasol? "
Gloria stadig desorienteret: "So you didn't hear it right –we stay here."
Abraxas : " I see, well, I am sorry, I have to go now my little mermaid Gloria, see you"
Han blinker til hotelejeren og så til Gloria og går. Gloria er meget forvirret. 
Gloria til hotelejeren: "Do you know Abraxas?"
Hotelejeren : " Oh, yes I know him" ,fortsætter afvæbnende; "Everybody knows each other in Biarritz". Gloria får sin nøgle og går op af trappen og fortsætter til hotelværelset.

---Hotelværelset. Eftermiddag. Senere.
Beate kommer ind, Gloria ligger og sover. Beate tager sin symbolbog og lægger sig til at læse.
Gloria vågner. 
Gloria : "Nu skal du bare høre…. Og så er det bare lige jeg siger, er det ikke mystisk, at de to kender hinanden? Ham i Receptionen kan jeg jo ikke lide. Hvorfor kender Abraxas lige ham?..."
Beate: "ja, det var godt nok underligt.... " hun gør en pause og siger så: "Jeg sidder ellers lige og læser om Abraxas"
Gloria : "Om Abraxas?" Gloria rejser sig og går ud og kigger sig i spejlet, retter lidt på en øjenvippe.
Beate : " Ja, i min symbolbog, se der står noget om Abraxas". Beate rækker Gloria bogen, da hun kommer ud af badeværelset, hun tager den, går hen til vinduet og kigger ud og derpå ned i bogen og læser:
Gloria :"Abraxas er en betegnelse for en guddom, som er højere end den kristne gud og djævel, han er den øverste enhed i det kosmiske hierarki hos gnostikerne, dvs. den øverste enheds manifestation i mennesket, som også blev kaldt Christos. Han er skabende, og han står over det gode og det onde. Han er på én gang det gode og det onde, sandhed og løgn. Lys og mørke i samme handling… Både løgn og sandhed på én gang… hold da op… "
Gloria kigger ned på gaden og opdager, at Abraxas følger vejen i retning af Villa Belza,
Beate : "Ja, det var dog en forvirrende betydning, men samtidig også en fed betydning."
Gloria vender sig "Ja som var det et yin-yan –navn, der var :good in bad and bad in good. Hun sætter sig på sengen. " Ligesom i Michael Jacksons "Bad""  den spilles i baggrunden"
Beate: "Det lyder interessant. En Abraxas er måske så én, som ikke rigtig kan finde ud af, hvad der er hvidt og hvad sort, måske får blandet lidt mørke ind i lyset og omvendt".
Gloria : "Ja, men på den anden side et yin-yan tegn viser vel også hen til, hvordan tingene egentligt er; at de ikke er så sort-hvide, men faktisk at der er lidt mørke i lys og lidt lys i mørket."
Gloria giver Beate bogen igen.
Beate : "Der står også, at Abraxas både kan bidrage til bevidsthedsudvikling og til det modsatte altså mindske bevidstheden.  Dette vises også billedligt på en eller anden måde måske som labyrint med dead-end eller fortsættelse mv.
Gloria :"Hold da op"
Beate : "Han repræsenterer den energi, som hjælper til selvvirkeliggørelse så man lever i overensstemmelse med sin egen kerne…., men der vil være faldgruber på vejen, så man risikerer at vælge forkert…"
Gloria "Det er sjovt det dér med at finde ind til sin egen indre personligheds kerne, er det ikke lige det, vi prøver, Beate? I hvert fald, prøver jeg. Jeg forsøger jo på en eller anden måde at realisere mig selv, på trods af mine forældres modstand…"
Beate : "ja, det gør jeg da også"
Gloria : "Og så møder vi lige én med et navn, som repræsenterer energien til denne selvvirkeliggørelse, det er altså pudsigt, og så én som gør så meget anderledes, end hans omgivelser forventer det."
Beate :"jo, men folk ville altså tro, vi var skøre, hvis de vidste, vi valgte at tilgå verden ud fra den vinkel…"
Gloria : "ja, det kan du have ret i, men det ved de jo heldigvis ikke… Nå, skulle vi se at komme lidt ud?"
--- Le Comptoir du foie gras. 
Pigerne står og drikker champagne og spiser tapas med foie gras. Der er en hel del sommerglade mennesker - også ved de andre tønder.
--- Formiddag uden for på Café Le Royalty

Gloria og Beate sidder på café Royalty med café au lait og croissant.
Gloria læser højt (fra s.10 i "legendes & recits populaires du Pays Basque" af Jean-François Cerquand. « the little bird in its cage is singing with sorrow – eventhough it has got enough to eat and to drink – but it would like to be outside because because – there is nothing like freedom…."
Beate: "Fugle er vidst altid noget med frihed symbolsk set… og altså også hos baskerne"
Gloria: "Prøv lige at se den spurv dér, den nærmest kigger over på mig."
Beate (smilende) : "Ja, og den ser oven i købet lidt frygtsom ud."
Gloria brækker et lille stykke brød af og lægger det på bordet længst borte fra dem. To borde står der lige ved siden af hinanden, så det er egentlig på det andet bord. De andre spurve flyver væk, men den, som kiggede, flyver hen og sætter sig på deres bord og snupper brødet, inden den flyver af sted igen hurtigt efter de andre.  Man hører musik Dr. Alban "One Love" spilles.
Gloria: " Den frihedselskende basker…"
Beate ler: "Jah… hvor morsomt"
Gloria : "Men egentlig fatter jeg ikke, at jeg ikke bare dropper Abraxas. Han er jo ikke interesseret, så hvad er det egentligt, jeg så godt kan lide ved ham?"
Beate : "Jamen du er jo forelsket..."
Gloria (drømmende) : "Ja, det er jeg jo…"
Beate (energisk) : " Men… lad os også få oplevet nogle andre ting hernede i Baskerlandet"
På torvet foran dem ses en  en artist foretage en mærkværdig bevægelse frem og tilbage, frem og tilbage med kroppen i bro, samtidig med at hun synger med en mærkværdig maskulin stemme. Gloria kommer pludselig i tanke om noget.
Gloria : "naj, nu skal du høre noget syret. "I nat havde jeg altså endnu en drøm. Nu skal du bare høre"
Man ser drømmen i billeder samtidigt med: "Jeg drømmer, at der er et barn, som ligger i en vugge og bliver vugget. Her bagefter minder bevægelsen mig fuldstændig om de tvangsbevægelser man i tidligere tider så på sindssygehospitaler: en rokken frem og tilbage, frem og tilbage ligesom hende artisten. Denne tvangsbundne bevægelse som "ofrene" ikke kan komme ud af igen. I drømmen er denne tvangsbundne bevægelse både det, det intetanende barn foretager sig, og den bevægelse som vuggeren af vuggen foretager: Altså noget totalt fastlåst som gentages igen og igen i uendelighed uden nogen tilsyneladende mulighed for en afslutning. "
Beate : "Det var dog en temmelig skrækkelig drøm, synes du ikke?"
Gloria : "Ja det må jeg sige, som om et aspekt er fuldstændig fastlåst i mig, og det som gør det mere uhyggeligt er egentligt, at den vuggende har en eller anden nydelse ved at foretage den samme bevægelse igen og igen."
Beate: "ja…?"
Gloria : "Dette aspekt er åbenbart meget dybtliggende og meget ubevidst for mig selv.- så der er vidst lidt at arbejde med, hvis det her også handler om et Abraxas-aspekt i mig på en måde. En narkoman bliver jo ved og ved med at skulle have sit fix uden, at der som sådan kan ske en energimæssig forvandling til det bedre."
Beate : "Nej, i hvert fald ikke, hvis man er afhængig. Var det det eneste, du drømte?"
Gloria : "Nej nu du siger det, tror jeg, at det var sådan en slags misbrugsvæsen, der stod og vuggede vuggen"
Beate : "Et misbrugsvæsen?"
Gloria : "Ja, faktisk vil jeg beskrive sådan et misbrugsvæsen som en slags skyggeskikkelse fra en figur, jeg en gang så på en café med et isbjørnehoved og en menneskekrop, eller var det et bjørnehoved. Der er i hvert fald noget fra den figur, som får mig til at tænke på misbrugsvæsener; men egentlig er de sådan nogle grå energiting/skikkelser uden noget egentligt ansigt sådan en energiform, Det er sådan nogle som dukker op, gerne hvor der er meget smerte. (illustration barn der får tærsk, psykisk vold mobning.) Men selvfølgelig også i forbindelse med indtagelse af store mængder af afhængighedsdannende stof.
Beate: "det er sådan lidt spøgelsesagtigt det misbrugsvæsen, ikke?"
Gloria : "joh, ved du, hvad jeg mener så?"
Beate : "ja, det tror jeg faktisk. Sådan lidt à la det Edvard Munch udtrykker i "Skriget? … bare som spøgelse"?
Gloria : "Ja, på en måde og alligevel ikke… mere sådan en grå energiskikkelse. Nå, men tilbage til min forklaring om dem. Jo bedre éns "rygsæk" er fra barndom og liv, desto mindre får væsenerne fat i én. De elsker at gå ind i folk med selvværds/selvtillids problemer. For at stoppe kræver det nemlig en styrke, man skal hente indeni sig selv – selv om andre godt kan hjælpe, er det dybest set én selv, der skal kunne magte at bestemme."
Beate : "Det minder mig lidt om noget, jeg læste i en bog her for nylig: at man kan være kommet til at lave pagt med mørket på nogle punkter, men at man ved meditation kan gå ind og ophæve disse pagter, sådan at man i hvert fald ikke selv skaber noget dårligt for sig selv. Lyder det ikke fedt?"
Gloria : "Joh, det skulle vi måske prøve at gøre en dag, det lyder interessant i hvert fald…ja, det må vi prøve.…"