Gloria går op på 1.sal, hvor der står Malou Dupont på et skilt ved døren.
Gloria tager i døren og kommer ind i et venteværelse, hvor der er en person, som netop kigger op.  Gloria siger " Det kan da ikke være rigtigt, er det dig Malou?"
Både Malou og Gloria er lige forbavsede.
Gloria fortsætter : " Bor du her i Biarritz? "
Malou : " Men Gloria ? Er det virkelig dig ? Hvor er det sjovt at se dig igen. Hvad laver du her?"
Gloria : "Jeg er på ferie"
De giver hinanden et ordentligt knus.
Malou: " hvor er det bare sjovt..!"
Gloria : "Men hvordan kan det være, at du er havnet her? Skønt sted i øvrigt…"
Malou : " Kan du huske; Lige inden, vi skulle hjem, havde jeg mødt en franskmand, som hed Philip? "
Gloria med et stort smil: " joh da, han studerede vidst til ingeniør ikke…? "
Malou : "ja, og han blev faktisk ingeniør og fik job her, så vi blev gift og flyttede hertil."
Gloria : "Hvor er det sjovt"
Malou : "Kom nu med, du kommer jo trods alt for at få terapi i dag, så må vi snakke mere, senere"
--- I terapi-lokalet.
Malou tager hende med ind i et terapilokale med to stole og en briks og et lille bord.
Malou : "hvorfor er det egentlig, at du kommer til mig?"
Gloria : " Fordi jeg er forelsket i en narkoman. Det er jo fuldstændig vanvittigt… jeg mener farligt for mig, jeg har ikke lyst til at blive narkoman…"
Malou : "Ok, vi ser på det, hvis du lægger dig på briksen, så går vi tilbage til, hvornår problemet opstod."
Gloria (lidt forbavset) : "Men var det ikke bare, da jeg mødte Abraxas?"
Malou : "Nej, det tror jeg ikke. Lad os se på det"
Gloria lægger sig op på briksen.
Malou : "Før vi går i gang, vil jeg lige sige til dig, at du skal vide, at du indeholder alt det værktøj selv, som du har brug for. Kunsten er blot at finde det frem… og det vil jeg hjælpe dig med"
Gloria : "Det lyder søreme skønt"
Malou : "Du skal slappe af i hele kroppen. Vi starter med tæerne. Giv slip på alle spændinger omkring tæerne, fodryggen, undersiden af foden, hælen…. Du slipper alle spændinger omkring hovedbunden…. Og du ligger nu fuldstændig afspændt."
Malou fortsætter: "Forestil dig nu, at du har en tidslinje foran dig.
Gloria : "ja"
Malou : "Du skal bevæge dig hen til det tidspunkt i dit liv, hvor du kom i kontakt med din indre narkoman første gang"
Gloria ser tidslinjen for sig… først sker der ingenting, så pludselig går en impuls til 12 år.
Gloria : "jeg ved ikke rigtigt… joh 12 år!"
Malou : "ok, vi skal tilbage til du er 12 år gammel, hvad sker der?"
Gloria : "Min mor er ude at rejse, jeg husker ikke hvorfor, men hun er der i hvert fald ikke. Jeg kommer ind i stuen fra mit værelse. Min far er lige kommet hjem fra arbejde. Han har haft nogle problemer, kan jeg fornemme… han er ikke så glad i dag, sådan en minus- dag. Han sætter sig i lænestolen ved siden af sofabordet og sidder fordybet i nogle papirer."
Gloria (til Malou) : "Jeg har sagt til ham, at jeg gerne vil have ham til at læse min stil. Jeg kommer ind og sætter mig i sofaen ikke langt fra ham og siger "nå, hvad bliver det til med at læse min stil?"
Gloria til Malou : "Jeg tager nu stilen, som ligger på sofaen og klasker/tjatter ham oveni hovedet med den. Jeg har måske oplevet noget tilsvarende i skolen den dag af en af drengene, som har drillet mig ved at klaske mig i hovedet?" Min far ser op, som det er dråben. Han bliver rasende. Han vil have mig til at sige Undskyld – men Gloria med vrede i tonen "Det vil jeg ikke."
"Jeg føler ikke, at der er noget at sige undskyld for, jeg tjattede ham jo bare, der var ikke noget ondt i det – det var bare sådan et opmuntrende tjat. Jeg nægter at sige undskyld."
Gloria fortsætter : "Jeg går en lille tur ud i haven. Da jeg kommer tilbage, og vi senere sætter os for at drikke kaffe og saftevand går det helt galt…. " " Min far insisterer på, at jeg skal bede om tilgivelse. Han bliver ved og ved at presse mig til at føle skyld og bede om tilgivelse. Til sidst bukker jeg under og siger undskyld. Men så er det ikke nok at sige undskyld én gang; han vil, at jeg skal sige det igen og igen. Tre gange må vel være nok, men det er det ikke! Mindst ti-tyve gange kommer jeg til at bede om tilgivelse, for noget jeg dybest set ikke føler, at jeg skal sige undskyld for, fordi det ikke var ment på det niveau, som min far får tolket det til…."
Gloria får tårer i øjnene : "Jeg knækker indeni på denne oplevelse…. Jeg skal åbenbart presses til at lade mig fuldstændigt ydmyge, fordi han vil have ret med sin indremissionske baggrund."
Gloria græder, ja hulker. "Det er her, den indre narkoman dukker op"
Malou : "ja, ok. Nu skal du kalde på din spirituelle guide"
Gloria : "Ja. Han er her nu" En nordamerikansk høj, stor indianer kommer og sætter sig i sofaen ved siden af hende.
Malou : "Spørg ham, hvordan du kan ændre det mønster, som opstod"
Gloria (til indianeren) : "Hvad skal jeg ændre?"
Indianeren : "Du må slippe at ville være narkoman eller som en narkoman, lige meget hvor destruktive du oplever andre er overfor dig, så må du vælge at undlade selvdestruktiviteten. Forstår du det? "
Gloria : "ja, jeg skal ikke modtage afvisningen som en grund til, at jeg selv skal blive destruktiv eller selvdestruktiv i min adfærd eller tankegang."
Indianeren : "ja og samtidigt skal du tillade dig selv at være forelsket i netop den mand, du er forelsket i. Det er jo ikke bare en narkoman du er forelsket i, du er forelsket i en mand, som tilfældigvis er på stoffer. Det er ikke det samme. Det vil også give dig glæde at være forelsket."
Indianeren gør en pause inden han fortsætter: "Hvad tror du, så der sker? Så vil andre ikke så let kunne tromle dig, selv om de måske prøver. Derved vil du give dig selv plads og respektere ham… "
Malou begejstret: "Det er da fantastisk klart, det du får ned. Spørg om indianeren han har mere at sige til dig nu.
Indianeren ryster på hovedet.
Gloria : "Nej, det har han ikke"
Malou : "Så sig tak til indianeren for hjælpen og vend langsomt tilbage til, at du nu er 23 år og her i stuen sammen med mig"
Gloria vågner langsomt. "oj, hvor har jeg været langt borte…. uden at være klar over det…..".
Gloria sætter sig langsomt op, rejser sig, lægger tæppet sammen og sætter sig på stolen. Hun tager en slurk af sin te.
Gloria : "Hvor var det utroligt Malou!"
Malou : "Ja, nogle gange er det spirituelle bare så knivskarpt. Det er helt skønt. "
Gloria smiler nikkende : "Ja, det må du nok sige…"
Gloria rejser sig fra briksen, betaler Malou.
Gloria : "Tak for nu"
Malou : "Vil du ikke med mig? - Jeg skal ned til damen i krystalbutikken.. Hun har en drøm, hun gerne vil have, at jeg skal prøve at tyde… og bagefter kunne vi jo gå på café? "Du kan jo se lidt på krystaller og sten imens…"
Gloria : "Ja, det vil jeg da gerne"

---I stenbutikken nedenunder.
Gloria begynder straks at kigge rundt på alle stenene, mens Malou går hen til disken i den anden ende, hvor kvinden står.
Kvinden " ….Joh jeg havde denne drøm. Jeg står ved havet og ser på bølgerne… "
Gloria står og kigger på en ufattelig smuk sten, det er en turmalinkvarts. Hun lader sig rive med af kvindens udtalelse og ser havet for sig i Biarritz en smuk solskins og vindblæst dag. Hun ser Abraxas for sig gå langs kysten i retning af surferteltene. Hun står selv og kigger ud på havet, mens hun holder turmalinkvartsen i hånden. Gloria får øje på en stenoversigt på væggen og læser om turmalinkvartsen: " Fremmer forløsning. Hvor tingene er blevet for fastlåste. bidrager den til at åbne op for nye vinkler på livet og dets muligheder…"
Kvinden fortsætter (vi ser hendes drøm det er dag udenfor på Grand Plage)
Hun fortæller: "… Og så er det, at jeg ser en surfer komme lige imod mig, som om intet holder ham tilbage, og han springer lige i favnen på mig. Er det ikke en mærkelig drøm?"
Malou tænker sig lidt om. "Hvilken følelse havde du? Var du glad, eller blev du forskrækket eller hvordan?"
Kvinden : "Jeg blev forskrækket men også glad, han så sød og glad ud, det var som et godt møde på en mærkelig måde."
Malou : "Har du nogen idé om, hvad det handler om?"
Kvinden : "Nej, ikke rigtigt, dvs. jo jeg har nogle problemer med at få nok indtjening fra butikken og den kunst, jeg laver ved siden af i øjeblikket… så…ja, det er nok det, jeg tænker mest på i det daglige"
Malou : "Du står ved havet, som kan repræsentere det kollektivt ubevidste eller følelser, og så kommer din maskuline energi, der ikke er i, men står ovenpå følelserne lige imod dig og havner i din favn. Det lyder da umiddelbart meget godt. Noget der normalt ikke kan lade sig gøre, lader sig pludselig gøre, og der sker en form for forening. Jeg tror for en gang skyld ikke, at du skal gøre så meget andet mht. din problematik end at lade stå til, så vil tingene pludselig vise sig på en sjov måde."
Kvinden : "Det lyder godt"
Malou : "Ja, ikke?"
Kvinden : "Måske jeg vil finde det sted ved oceanet, hvor jeg stod og gå derned og se, om der evt. kommer flere tanker til mig dér."
Malou : "Ja, det kan altid være en meget god idé at prøve, men jeg tror nu i dette tilfælde, at tingene kommer til at ske af sig selv – uden at du skal give det for mange flere tanker, end du gør i forvejen"
Kvinden : "Nå, ok så giver jeg det så lidt energi som muligt…i et stykke tid"
Malou: "ja, det er jo altid godt med jordforbindelse.... Men foreløbigt tyder det meget godt... så det var vel det for nu…"
Malou til Gloria "Gloria er du klar?"
Gloria : "Ja, dvs. jeg har fundet denne her sten, som jeg lige skal have med"
Gloria køber stenen.

---På café.
Gloria og Malou kommer ud af butikken og ind på caféen på hjørnet. Musik "All that she wants…" med Ace of base.
Malou : "Først lad mig så høre om, hvem det lige er, at du er så forelsket i?"
Gloria : "joh, ser du…"

.---På Côte Basque. Dag. Gloria til surf

Gloria (+ de andre surf-elever) er ude i vandet. Gloria står og venter på en bølge, mens sandet nærmest suges væk under hende pga. strømninger i vandet. Da hun tager et skridt, forsvinder det fuldstændigt under fødderne på hende, og hun væltes af strømmen og den manglende undergrund. Hun kommer ovenvande igen betænkelig, lettere chokeret og siger til Anna, der står lidt væk: "Det er godt nok voldsomt det her, det var som at blive suget ned.. "
Anna ; "Ja, jeg har heller ikke oplevet oceanet sådan før...!"
Gloria ser op mod Villa Belza. Hun ser en skygge i vinduet, der kigger ud.
" Mon det er Abraxas... ? "
---Ved surfstanden. Dag. Gloria afleverer surfboard, slentrer derpå hen langs balustraden.
---På Côte Basque Gloria til surf Gloria (+ de andre surf-elever) er ude i vandet. Gloria står og venter på en bølge, mens sandet nærmest suges væk under hende pga. strømninger i vandet. Da hun tager et skridt, forsvinder det fuldstændigt under fødderne på hende, og hun væltes af strømmen og den manglende undergrund. Hun kommer oven vande igen betænkelig, lettere chokeret og siger til Anna, der står lidt væk; "Det er godt nok voldsomt det her, det var som at blive suget ned.. " Anna; "Ja, jeg har heller ikke oplevet oceanet sådan før...!"
Gloria ser op mod Villa Belza. Hun ser en skygge i vinduet, der kigger ud: " Mon det er Abraxas... ? "
 ---Ved surfstanden. Dag. Gloria afleverer surfboard, slentrer derpå hen langs balustraden.
Senere: Gloria ses sidde på en klippe og skrive 
Strømmene flår i mig
Abraxas!
Undergrunden bevæger sig
Abraxas hvad rører du…
i mig?
Surfboardet drejer den forkerte vej
…Har svært ved at holde retning
Hvad sker der lige…
Jeg falder i

Abraxas, jeg gemmer mig bag et krat af torne
Et krat af sorg
Der smerter, hvis jeg bevæger mig
Men når jeg ligger stille
mærker jeg det ikke
Jeg sover blot
Og ingen kan nå mig helt inderst inde
End ikke kærligheden
-Det er ikke så slemt
Som det har været:
Mit tornekrat
Men der er stadig
Mange tårer at betale
Og det vil gøre ondt
Så hellere blive:
Sovende, hvilende bag mit tornekrat
Indtil en dag….

Surfboardet bliver liggende i rigtig retning
Bølgen rammer præcist
Vægtfordelingen er i top
Jeg rejser mig problemfrit op
står derindad
på mit surfboard…
Jubiiih
-
Abraxas står udenfor
han ser mig
Han hører mig
Han véd
Hvor jeg er
Bag mit krat af torne
Han kan ikke gøre noget
men jeg ser
at han ser
og det betyder
at tårerne
kommer...
og endelig
kommer der hul på den byld
som så længe har været betændt…
-åh, Abraxas

Gloria begynder at græde, tårerne løber ned over hendes ansigt.
Gloria tænker: Heldigvis er der ingen lige i nærheden, som kan se mig sidde her og græde.-
---Abraxas ses komme gående på fortovet oven for Côte Basque og ser ned. Han får øje på Gloria og ser hende tørre tårer af kinden. Solen står højt på himlen, det er midt på dagen.
Han fortsætter hen mod surfteltene.
-
---På hotellet. Receptionen. Hotelejeren sidder i Receptionen og glor på hende, da hun kommer ind. "Vil De ikke drikke en drink med mig i aften… ?". Gloria smiler; "Nej tak, ikke i aften, måske en anden gang".  Hun går op af trappen med nøglen i hånden. 
Ved hotelværelset. Gloria lukker sig ind, netop som telefonen ringer.

Dag på hotelværelset.
Gloria tager telefonen. Gloria: "Allô"
Glorias mor (med dårlig samvittighed i stemmen) "Hej Gloria. Jeg syntes lige, at jeg måtte ringe og høre, hvordan det går?"
Gloria sidder samtidigt og kigger på bagsiden af en bunke spillekort  med forskellige hav og surfmotiver (På ¨første kort ses havet med stor bølger hist og pist, og en surfer der ligger og venter hist og pist)
Gloria: "Hvad mener du? Det går da meget godt. Sidst vi talte sammen, gad du jo ikke snakke, hvad er der så lige sket, som gør, at du pludselig bekymrer dig?" Gloria har vendt et nyt kort nu med en flot surf-situation, lige kommet op og i gang med bølgen
Glorias mor (irriteret) "Far og jeg sad bare lige og snakkede om, hvordan du mon havde det? Og så ringer jeg og spørger. Er det ikke meget naturligt?"
Gloria vender nyt kort flere surfere ligger i samme linje klar til bølgen, der er på vej
Gloria (lidt let) "Måske""Jeg har det godt. Solen skinner og tænk jeg mødte Malou i går… Kan du huske hende? min kursuskammerat fra Sorbonne? Hun er flyttet til Biarritz, er det ikke sjovt?"
Et nyt kort trækkes: Et par piger i bikini går med deres surfboards langs vandkanten.
Glorias mor : "… Malou? det må jeg nok sige, det er nogle år siden, du sidst har set hende. Hvis du ser hende igen, må du endelig hilse."
Nyt kort: en surfer er på ved ud ad med sit board.
Gloria : "Skal jeg gøre. Hvordan går det ellers med jer og haven og det hele?" 
Kort: et par begyndere kommer uelegant lidt op at stå på boardet…
Glorias mor : "Det går skam fint med det hele hos os. Jeg har netop været ude i rosenbedet i dag, så det står så fint så fint. Du skulle bare se det" Kort iført en meget smart badedragt står en surfpige, som ser ret perfekt ud i det ind ad på en bølge.
Gloria; "Det må blive, når jeg kommer hjem"
Kort: Flere mænd står ind på en flot bølge
Glorias mor; "Ja, nu må vi hellere slutte, det er dyrt at ringe til hotellet. Fortsat god ferie. Bye-bye"  Igen et kort med to piger i bikini med surfboards i vandkanten.
Gloria; "Bye – " En dutten lyder. Røret er allerede lagt på. Gloria samler kortene i en bunke igen og lader dem ligge.
-
---Receptionen. Dag.
Hotelejeren ; "Kan De lide surf?"
Gloria ; "Ja, det er svært, men jeg kan godt lide det. Surfer De ?"
Hotelejeren; "Nej, nej det har aldrig interesseret mig" 
Gloria går ud af hotellet.

---Eftermiddag. Udenfor. Kl. er tidlig eftermiddag. Gloria er på vej hen ad gaden og når hen til ovenfor Côte Basque, hvor et grønt stisystem fører ned til kysten. Hun sætter sig på en bænk på vejen og nyder udsigten ud over oceanet og surferne. Gloria tænker: "Havde det så bare ikke været for min far…:
---Flashback til gymnasietiden (i sort-hvide farver, hvis det ses på film)
Faderen sidder i lænestolen med avisen, da Gloria kommer ind. Hun sætter sig træt i sofaen og samler en lokalavis op og begynder at bladre i den. Glorias far kigger op ; "Nå, hvordan går det i gymnasiet?" Gloria kigger op fra avisen."Godt, men jeg keder mig, jeg vil altså meget hellere skrive" Glorias far rynker panden og brynene; "Skrive? Hvad mener du med at skrive? Vil du være journalist?" lyder det med en tone af foragt i stemmen. Gloria; "Nej,Jeg vil skrive bøger, skønlitterære bøger".
Faderen; "hm"  han virker først lidt fraværende, så vågner han ligesom op og siger: "Skrive, som forfatter, du må da være blevet gal…" han holder en pause og kigger på hendes ansigt.
Gloria ser desorienteret ud.
Faderen: "Vi gider altså ikke have en forfatter i familien, du skal være akademiker. Det eneste rigtige for vores gren af familien" Gloria; "Det ved jeg altså ikke…Jeg VIL altså gerne skrive"
Faderen:" Det giver ingen levebrød at skrive"
Gloria : "Det kan man da ikke vide, måske skriver jeg så godt, at jeg vil kunne leve af det"
Faderen; "Mener du virkelig, at vi skal tage den diskussion nu? Skal du ikke til eksamen i næste måned?" Gloria svarer ikke, er såret og rejser sig for at gå på toilettet. Da hun kommer tilbage er stemningen mellem dem kølig.
Faderen; "Nu må det være på tide, at du gør noget for din mor. Gå du ud i køkkenet og se, om du skal hjælpe til med saucen." Gloria adlyder.

---I køkkenet
Moderen er mesterlig god til madlavning; "Jeg vil helst selv lave saucen" Moderen tilsætter salt, salvie, lidt paprika, hvidløg og et skyl rødvin.
Gloria; "ja, ok, hvad skal jeg så?"
Moderen; "Du kan skrue ned for kartoflerne og sætte fade frem. Kødet er klart om lidt, og salaten er allerede lavet" Gloria: "Ok"

--- De sidder ved middagsbordet i ret meget tavshed
Moderen forsøger at bryde den tunge stemning: "Tænk jeg har læst en artikel i mit geologiske tidsskrift i dag om, hvornår hvilke vulkaner forventes i udbrud: hvornår…. Og tænk ved I, hvad der også stod? At det store udbrud af den fillippinske Pinatubo i 1991 bevirkede, at den globale gennemsnitstemperatur faldt med cirka en halv grad sidste år. Er det ikke interessant? Specielt fordi der omvendt er tendens til, at El Niño globalt set bevirker en lidt højere gennemsnitstemperatur efter udbrud. Hvordan kan dette lade sig gøre, må man spørge…? Det er, fordi havtemperaturen stiger i et større område i Stillehavet. Mens mht. Pinatubos store udbrud mener man, at partiklerne, fra asken, der skydes langt op. kommer til at reflektere solens lys, så der bliver en mindre lys/varmepåvirkning fra solen end ellers…"
Gloria tænker; "Åh nej ikke igen, hvor var det dog bare slemt den gang….Så skulle man tvangsindlægges til at høre et helt foredrag om et eller andet geologisk emne. Det var bare så for meget. Samtidigt gav det hende også denneher følelse af pres på sig i forhold til, hvad der krævedes af hende., at hun skulle blive til noget på en ganske bestemt måde…"

--- Dag udenfor. Gloria befinder sig atter mentalt i Biarritz, hun rejser sig fra bænken og går nærmere ned mod Còte Basque og ser på surferne. Gloria  tænker; "Hvorfor ville de dog ikke have, at jeg skriver?" (man ser surferne surfe godt på en bølge) Det havde været så rædsomt at ringe fra sin ferie og så lige få den smidt i hovedet. (alle surferne vælter stortset samtidigt)
Gloria fortsætter. Jeg blev så ked af det. Han var oven i købet glad for at sige det til mig, at de ikke brød sig om den slags:… afvigende adfærd..!" (en enkelt surfer fortsætter smukt på bølgen , imens nogle af surferne vælter, da en ny bølge rejser sig og de prøver at komme op og blive oppe. Hun tænker: "Jeg er ved at gå i spåner af sorg" (man ser en person traske slukøret ind med sit surfboard efter sig…)
---Et misbrugsvæsen prikker Gloria på skulderen. Gloria ryster med skuldrene, som skulle hun ryste noget af sig, hun fortsætter videre ned til vejen ved kysten og går over vejen til Côte Basque)

---Udenfor. Dag. Gloria ligger på stranden. Hun tager en bog frem fra sin taske. Det ses, at det er Paulo Coelhos "Ved floden Piedra satte jeg mig og græd", hun vender den om for at læse, hvad der står bag på " når kærligheden er stærkere end viljen" hun smiler ved tanken og begynder at læse…

---Grand Plâge. Solen har bevæget sig noget over himlen, og hun kigger på uret. Kvart over fem. Hun lægger bogen væk og pakker sammen. Gloria sætter sig på hjørnecaféen, Grand Plâge og bestiller en kaffe, ser på folk på stranden og dem, der kommer forbi, ser ud over havet og på surferne. Hun tager skrivebogen frem. Der går lang tid inden kaffen kommer, så hun når at skrive en del. (En underlægningsmusik høres: noget med Faraway Shores  eller blot havets brusen høres tydeligt, mens Gloria skriver:
"Det smerter mig (der ses blødende sår på Glorias krop)
Du fylder i mit hoved. (Abraxas stikker ligesom igennem og ud af hendes hoved)
…har lyst til at sætte billeder op af dig (ses en stak foto i stor str. i en bunke i rammer)
overalt (værelset klistret til med Abraxas)
…hvis jeg dog bare havde (de forsvinder helt og den tomme væg ses) et enkelt foto af dig´….. (hun forestiller sig et billede af Abraxas som surfer..) 
Du er den smukkeste…. (smukt foto af Abraxas ansigt)
På et sjæleligt niveau (ser man Gloria´s sjæl som et lysvæsen omkring hende knyttet til hendes hjerte) kender jeg dig:
Du
en tone af sangen (den vidunderligste fløjtemusik høres)
gør mig i stand til
at bevæge mig i
dimensioner (man ser et bølgende landskab med to lysende skikkelser, der går side om side)
af en anden verden
i bølgende landskaber
sammen med dig…

Det er
som er vi på vej
til himlen
til en af dimensionerne i det hinsidige…
Men så pludselig slår det mig (musikken skifter med noget hård start)
jeg gider ikke
være så forelsket…
forstår det slet ikke
jeg er forelsket i en narkoman 
det er farligt
Hvad har jeg gang i
Jeg vil score en junkie (man ser hende indsmigre sig hos ham med tydelige stikmærker)
Det er for meget.
Lidt for crazy…
…MEN jeg er bare SÅ VILD med ham…
(Hun tegner et hjerte og skriver hans navn. Og sætter en pil igennem).

Tjeneren kommer for at indkassere regningen,samtidigt med at han serverer kaffen. Gloria betaler og skriver videre:
… " får jeg ham mon at se igen…? Han smilede ganske vidst til mig den dag på caféen, men det er jo ikke det samme, som at han vil ses igen, og hvis ikke, så var han vel bare en tilfældig forbipasserende… (man ser en tilfældig forbipasserende..) Man hører:  Meat Loaf - I'd Do Anything For Love (But I Won't Do That) 
Gloria tager sig selv i at mærke, hvor skuffet hun bliver… blot ved tanken. Hun ser helt skuffet ud

---Aften ved 20-tiden. Gloria går langs kysten på vej ud mod "la Vierge" Man ser ud over vejen ud til la Vierge også ud på korsene, klipperne og bølgerne på oceanet.
Gloria tænker: "kære guddommelige skaber vis mig vejen, for jeg kender den ikke. Om mane peme hung. Åh, Gud hjælp mig…." går hun og siger for sig selv hele vejen på broen ud mod Maria-statuen. Hun sætter sig på en bænk ude ved La Vierge og ser op på hende, lukker øjnene og beder; "kære Maria, du som hjalp fiskerne fra at forlise, vil du ikke godt hjælpe mig…hvis du bare kunne hjælpe Abraxas og mig…."
---Det forekommer hende, at Maria-statuen bliver levende. Pludselig ligger Abraxas i hendes arme og hvidt lys fra oven strømmer gennem hende og ham og omslutter dem begge (til toner af den smukkeste fløjte(samme som da Gloria skrev digtet tidligere). De to sjæle svæver af sted i en bølgende hinsidig dimension mod lyset.

Maria-statuen (som nu er levende med lys omkring)

"I, Toner af sangen
bevæger jer i
dimensioner
af en anden verden
i bølgende landskaber
på vej væk fra jorden
mod himlen
til en af dimensionerne i det hinsidige…
…væk fra jorden…. (tonerne fra musikken fades efterhånden ud..) (så høres baskisk musik)
- "Det bliver ikke sådan… nu. (Abraxas nærmest rives ud af Glorias arme)
Han vil komme tilbage til dig…"

Gloria får et syn: Hun og Abraxas surfer af sted side om side lige ind til stranden, hvor de hopper af og kysser hinanden i vandkanten. (Musik "Sing Halleluja" med Dr. Alban Blot en sekvens af den : Sing hallelujah happy people)
Gloria åbner øjnene (musikken forstummer) hun kigger op på statuen, der står stiv som en pind; og hører bølgerne, der slår ind mod klipper og kyst. Folk nærmer sig inde fra land, og et enkelt par nyder udsigten længst ude.

Gloria rejser sig og går hen til statuen for at se, om den virkeligt er så fast, så går hun også ud til det yderste punkt og kigger ud over havet, og på tilbagevejen stopper hun og mumler "TAK" op mod Maria, som hun vagt fornemmer, smiler til hende… Gloria går nu ind mod land.

---Aften hotelværelset. Gloria læser i en bog, siden slukker hun lyset og lægger sig til at sove)

---Næste Aften. Gloria går til BIG festival på Côte Basque, der er koncerttelt på Côte Basque foruden forskellige teltboder med mad og drikkelse. Der er mange mennesker alle udstyret med en øl eller plastglas med vin. Som hun går langt henne ad stien med boder, er der pludselig en ung fyr (16-17 år), som omfavner hende. Han holder fast, vil ikke lade hende slippe fri. Det ses at misbrugsvæsenet står meget stærkt igennem ham. Fyren siger; "Du er helt grøn…. Så smuk. Du skal blive sammen med mig" Gloria er fuldstændig forfærdet og prøver at slippe fri, lettere tænkt end gjort. Gloria; "Slip mig ...vær nu sød…slip mig" Han holder fast, Gloria prøver på alle mulige måder at undslippe, hendes hjerte banker til sidst hurtigere. Hun siger; "Lad-mig –nu –gå, jeg beder dig, jeg skal nok blive uden dine arme omkring mig… giv nu slip" Fyren giver slip. Gloria styrter af sted hen til musikteltet.

---Aften. I teltet er der fyldt med mennesker og Gloria slipper helt væk fra fyren. Hun går ned i den anden ende næsten helt op til scenen og stiller sig. Først lidt senere kigger hun på de andre, som står ved siden af og får så øje på Abraxas, der står lidt længere henne. Næppe har hun opdaget ham, før han også kigger op, over på hende. Han smiler. Gloria smiler. Lidt efter går Abraxas hen til hende. Abraxas "Hi,… my little mermaid… (min lille havfrue)" 
Gloria smiler; "salut" Gloria tænker; "Gad vide om jeg kan lade ham være nu efter terapien og efter ham dér, der åbenbart var på et eller andet stof…"
Abraxas; "Kodylfed musik ikke?"
Gloria; " ja, men jeg ved nu ikke, om jeg ville købe det, men det er ok"
---I teltet ved baren. De køber et par øl, står og lytter til musik. Sidste nr. der klappes, og
Abraxas siger: "Skal vi tage hjem til mig ? Altså bare for at snakke ?" Gloria forfjamsket, glædeligt overasket; " til Villa Belza?" Abraxas blinker storsmilende; "Ja, jeg bor i Villa Belza"
Gloria; " ja, sikke et tilbud.... !" Hun smiler.
Abraxas; "Jeg vil lave en croque-monsieur og en croque-madame til os. Jeg begynder at være sulten."
Gloria ; "Det lyder godt"
Abraxas; " kom, lad os gå"

---Sen aften Côte Basque. De går hen ad fortovet i måneskinnet fra en fuldmåne i retning Villa Belza. Gloria ; "Se, det er fuldmåne …" Abraxas; " ja..., det er rigtigt… " Gloria nikker.
---På vej hen langs Côte Basque siger Gloria; "…. Måske dine og mine forældre har fået os for deres egen skyld og ikke tænkt på, at vi måske kom et helt andet sted fra, med andre idéer om tingene..."
Abraxas:  "Ja, det kan der være noget om"
Gloria: "Sådan er der jo mange forældre, som har det. Ingen vil have den grimme ælling (det er jo heller ikke sikkert de vil synes det bliver en smuk svane..),… Man skal ligne flokken og så ellers helst gøre sig bemærket på den positive måde." ' Abraxas svarer smilende; "Jeg synes nu nok, jeg ligner andre, jeg vil bare have noget mere spænding. Det er det hele…"
Gloria; "Men er det ikke spændende at bo i det hus dér, det må da appellere til fantasien. Bor der ikke også flagremus omkring Villa Belza?" Abraxas; "joh, der gør, men ovre på den anden side i jordhuler/klippevæggen" (I det samme flyver en hel skare flagremus ud fra hulerne)
Gloria; "hvor spøjs" hun hentyder til alle de flagremus, der fløj ud. Abraxas; "Ja, underligt"
Gloria; "Skal vi ikke gå over og kigge på hulerne?" Abraxas; " Joh men ikke lige nu…, jeg er sulten og træt…." Gloria; "Ok, d'accord".

---De ankommer til Villa Belza. Abraxas sætter nøglen i og slukker en alarm indenfor døren. Han viser Gloria ind på sit værelse. Abraxas; "Vent her, så kommer jeg med noget til os om lidt." Han går op i køkkenet og sætter toastene over med skinke og ost og laver spejleæg, så det kan blive en croque madame. Han bærer de to tallerkener én med croque monsieur og en anden med croque madame ned til sit værelse igen. AbraxasM " Så: her er en croque madame og un croque monsieur " Gloria; "Tak, det ser lækkert ud" De sætter sig i hver sin læderstol og spiser.
Tallerknerne er tomme. Abraxas rejser sig og går hen til Gloria, bukker sig ned og kysser hende. De kysser lidenskabeligt, og han trækker hende med sig over på sengen, de tager tøj og Gloira  smykker af, hvorefter de elsker. Under elskoven kommer de til at skubbe til en hylde som hænger over sengen. Glorias ring falder lige ned på Abraxas solarplexus til begges forundring. Gloria tager den op. Gloria " underligt…" Abraxas; "ja, mærkeligt "
---Abraxas tager ringen og giver den til Gloria, som lægger den op på hylden igen. De falder i søvn i hinandens arme. Da solens stråler kommer ind gennem gardinet, elsker de igen. Gloria rejser sig op og kigger ud gennem gardinet og kan se ned på Côte Basque, hvor man kan se havet er ved at trække sig udad, lavvande er på vej. 
Gloria; "Jeg skal snart ud at surfe, hvad er kl.?(hun kigger på sit ur). 8.30,ok, det er først kl.10, så vi har lidt tid." De sætter sig og ser på cd'er: Metallica, Ouroborus, Pink Floyd, Jim Morrison.
Abraxas: " kan du lide nogle af dem? "
Gloria; " Pink Floyd …" Abraxas; " ok, så lad os høre "The wall"  Han sætter den på, og man hører "We don't need no education…we don't need no thought controle"

---Gloria kigger på vækkeuret og opdager kl. er 9.15. Gloria; "jeg får travlt, jeg må skynde mig at nå hjem og skifte" Abraxas; "ok, vi ses". Han giver hende et kys, og hun er ude af døren. Da hun er væk, opdager han, at hun har glemt sin ring. Han ser undersøgende på den. Topaz er egentlig en smuk sten elegant. Han finder en konvolut i skuffen og lægger ringen i og skriver Gloria udenpå. Han skynder sig i et par shorts og skjorte ud ad døren.

---Dag. Abraxas går hen til Hotel Parasol. Han går ind i Receptionen.
--- Hotelreceptionen. Hotelejeren; "Bonjour Monsieur" (som om han ikke kender ham)
"Hvad kan jeg gøre for Dem?" (hotelejeren blinker)
Abraxas; " Her er et brev til Mademoiselle Gloria"
Hotelejeren; " Ok, var der andet ?"
Abraxas; "nej, tak alt går godt"
Abraxas (smilende); "Jeg har ikke brug for noget…"
Hotelejeren ser lidt paf ud. Misbrugsvæsenet står ved siden af og ser betænkelig ud.
Abraxas går igen ud af hoteldøren

---Dag udenfor. I næste glimt ses han gå på fortovet fra Vieux Port retning Villa Belza, hvor han går ind.

---Dag. udenfor. Gloria går forbi de første surfskole-telte på vej hen til La Vague. Teltene er i hvide og grå eller blå og hvide storstribede. Ved hvert telt er der et bord, hvor den, som informerer om surf/surfskolen, kan sidde med almindelig kalender, kvitteringsblok og tidevandskalender. Ud for hver stand er der også skiltet hvilken surfskole, det drejer sig om. Da hun når La Vague, står Danel og ser, hun kommer, han går hende i møde og de hilser med Bisous. Hun hilser også på fotografen, der sidder og ser nogle fotos igennem og sætter dem i papirsramme med dato under?
Danel surflæreren ; "Cava?"
Gloria (trækker lidt på det); " oui cava.."
Danel; "går det ikke godt?" Gloria; " Jo, joh men jeg ved ikke, jeg er lidt træt, synes jeg"
Danel; "Det skal nok blive godt, når du først er i vandet, vågner du op." Gloria smiler med en let grimasse; "Ja,, det véd jeg"

---Gloria får udleveret sit surfboard og lægger det op på kanten og voxer det. Der kommer andre til, en mor afleverer sine to sønner og der er et par, foruden en 3-4 fyre enkeltvis. Alle får surfboards og voks og våddragt og en t-shirt, man skal have på ovenpå for at se, at man hører til den pågældende surfskole. I dag er det den pink med hvidt tryk på.
---Man ser nogle surfforsøg, det lader til at være lidt lettere for Gloria i dag. Hun falder stadig i, men det lykkes flere gange at komme op og stå ordentligt. På vej tilbage mod surfskolen siger
Danel; "Nå, kunne du lide det?"  Gloria; "Ja, det gik meget bedre i dag" Gloria til surftime-bookeren; "Jeg kommer også til surfkursus i morgen"

---Hos Abraxas familien. På terrassen/balkonen sidder Abraxas forældre i de bløde hvide kurvestole med hynder og taler med Emma over et glas hvidvin. Emma pulser på en cigaret; "Jeg fatter altså stadig ikke, hvorfor I er så søde mod Abraxas." Ager med rynket bryn:"Hvad mener du?"  Emma; " I lader ham komme her! Og ham der har hugget nogle af mors smykker! "
"Hvordan kan I lade ham gøre det?" Claude; "Jeg vil bare så gerne, at det går ham godt. Han er jo på metadonkur nu og har indvilliget i at prøve at slippe de stoffer" Emma; "Jeg tør vædde på, at han stadig er på andre stoffer, selv om han er på metadon. Han ligner jo slet ikke én, der rigtig kan se fornuften i at stoppe. Så hvorfor lader I ham være her i Villa Belza? Han burde da slet ikke komme her " Ager; "Vi er jo nødt til at give ham en chance" Emma; "Jeg bare hader Abraxas, for det han har gjort. Hvordan kan I være så søde ved ham mor, jeg spørger bare?"
Claude; "Det har vi jo lige sagt… Sig mig ville du gerne have haft os og Villa Belza for dig selv i denne ferie?" Emma; "åh, nej det er jo ikke det, jeg siger…"

---Sen eftermiddag Claudes Flashback (filmet i sort/hvid): 
Claude er ved at dække bord og leder efter noget i skufferne i dækketøjskabet. Claude; "Ager, hvor er vores store skeer i sølv og sølvbakken og de to sølvfade, som plejer at stå underst i skabet?" Ager kommer ind i stuen til hende; "Det ved jeg ikke, måske Jeanne (rengøringsdamen) har pudset dem, så de står i køkkenet?" Claude; "Nej, hun plejer at klage over, at der ikke er tid nok til det hele for det beløb, vi vil give…., og jeg har ikke sat hende til at pudse sølvtøj"  Ager; "Så spørg Emma?" Claude kalder; "Emma, Emma kan du høre noget?"
Emma fra overetagen; "Ja, hvad er der? Jeg kommer lige om 2 min. og hjælper"
Claude; "Sig mig, har du taget de store sølvskeer og fade op til dig?"
Man hører trin på trappen, og Emma kommer ind; "Nej, det har jeg ikke. Måske køkkenet eller hos Abraxas?" Claude: "Hos Abraxas? Nej det kan jeg ikke forestille mig…" Ager; "Det går vel nok, vi må så bruge nogle ting fra køkkenet i stedet. Tag det ikke så tungt. Gå du ind og klæd dig om". Claude fra det tilstødende værelse; "åh, nej…" hun er næsten hulkende. "Der har været nogen i mit smykkeskrin. Min fine broche og ringen, som jeg har arvet er væk og alle de andre smykker ligger rodet… kom og se"
Emma kommer ind i værelset. "åh, nej ja sikke et rod, hvordan er det dog sket? Kan det være rengøringen?"
Claude; "Nej, jeg tvivler"
Emma; "Hvem så, her kommer jo ingen ind uden kode"
Claude; "Åh, Gud det må være Abraxas. Åh nej, åh nej. Han var her jo forleden for at låne penge. Han fik nej, og da Ager og jeg kom hjem fra aftenturen, var han pludselig væk - uden et ord. Jeg er bange for, at det er ham… for hvem skulle det ellers være? Der har jo ikke været indbrud, og det har intet været med rengøringskonen, så ville jeg have opdaget det…"
Inde fra stuen lyder det: "Ring til ham dvs. jeg ringer straks til ham", siger Ager. Han tager telefonrøret og indtaster nr. " Abraxas, det er mig, Far...... "Sig mig Abraxas, er du dér?... overhovedet?"
Abraxas sløret i stemmen; "ja, jeg er lige her…"
Claude kommer ind i stuen og står ved siden af sin mand. 
Ager: "Abraxas, din Mor står her og mangler sølvtøj og hendes ene arvesmykke er væk? Kender du noget til det?"
Abraxas; "nåh, ja snøvlende, jeg havde jo ikke nogen penge… I kan vel bare købe noget nyt…"
Ager rasende ; "Hvor vover du? Hvad bilder du dig ind? Du ved, hvor meget din mor holder af sine arvesmykker....Du lyder jo som en totalt junkie nu?"
Abraxas næsten klynkende: "jeg skal bare have mit heroin ikke, kan I ikke forstå det, jeg er syg…."
Ager: "Jeg vil ikke finde mig i det. Enten så går du på afvænningskur nu, eller også vil vi ikke have noget med dig at gøre i fremtiden, forstår du? Vi kan jo oven i købet blive nødt til at politianmelde dig ovenpå det her"
Abraxas stadig klynkende: "jeg har det bare ikke så godt… farvel" 
Ager; "Jeg har ikke tid til at diskutere sagen med dig nu. Men vi tales ved, det lover jeg dig. Farvel" Han lægger røret på og siger til sin kone Claude : "Det var Abraxas"
Claude begynder at græde; "åh nej, åh nej, hvor er det bare forfærdeligt, hvad skal vi dog gøre?"
Ager; "Ja, han lød som pengene var brugt i hvert fald…. Såh.. såh.. vi finder en løsning, men se nu at komme ind og finde en anden kjole, så du kan smykke dig med andre smykker, inden gæsterne kommer"
Claude (stadig grædende); "Ja, jeg må skynde mig…" Claude går ud af stuen. 

I stuen: Emma siger rasende og forfærdet; "Men hvordan kunne han gøre det? Jeg mener, jeg forstår det ikke, jer der altid betaler så meget for ham…" Emma er synligt ked af det også, men fortsætter: "Jeg prøver at finde nogle skeer i køkkenet, vi kan bruge i stedet for, og så må vi se at virke glade… der er ikke mere end 15 min. til gæsterne kommer"
Claude snøftende fra soveværelset; "Intet bliver nogensinde som før…."
Ager siger nærmest ikke hørligt "Nej, det kan der være noget om" med en tristhed i stemmen, men fortsætter rasende: "Abraxas kan vente sig, kan han. Det her er bare dråben, hvordan bilder han sig ind at stjæle fra sin mors smykker!"  

Tilbage til nuet.
I Villa Belza i stuen, hvor Emma nipper til vinen, og Ager kigger ud over den baskiske kyst.
Moderen (Claude) siger: "Det var meget slemt den gang, og jeg har også været vred på ham, selv om jeg nu mest er fortvivlet. Bare det nu går godt med den afvænning…."
Claude kigger også ud over den baskiske kyst, hvor nogle surfere kommer op at stå på bølgerne og andre falder i, nogle hurtigere end andre.

På Côte Basque, dag.  Abraxas ligger i vandet på sit surfboard og tænker tilbage på samme morgen. Flashback til hvad han sagde til Gloria om morgenen: "Jeg må bare op på de bølger. Jeg vil være en af de bedste; det har været lidt sløvt på det sidste. Spillet i vandet var jeg ellers god til, inden det blev til for meget party – du ved-, for mange stoffer. Efter det er de andre ligesom begyndt at holde sig på en vis afstand. Den eneste måde, jeg kan genvinde respekt på, er ved at kunne den surf….!" Gloria svarede; "Så må du surfe mere, det er da også så fedt…."
-
Abraxas ligger i vandet lidt alene, de andre ligger sammen og sludrer længere væk. De venter alle på den rette bølge. Abraxas tænker: "Selvfølgelig kan jeg lægge mig tættere på dem, men jeg har ikke rigtig lyst, kan ikke rigtig være med… de forstår mig alligevel ikke… Børn af rige forældre som mig selv, mindre rige ganske vidst…men…. Jeg tænker på Gloria… den bølge dér: jeg må op på den, det skal lykkes … jeg vil den surf. Det bliver surf eller stoffer. Metadonen hjælper ikke nok. Kun surf kan ændre min vilje. forandre min livsglæde, så jeg kan stoppe; og det vil jeg gerne. jeg ved bare ikke om det lykkes… om det bliver for hårdt…? Oceanet er jo ikke altid så venligt stemt …." Han gør en kraftanstrengelse og surfer den flotteste bølge længe. Selv de andre måber, han bliver ved og ved… bagefter nærmer de sig ham, da de ligger og venter på nye bølger.
En surfer siger: " Sikke en bølge du fik taget.."
Abraxas tænker: Der kommer måske andre bølger, hvor de andre har mere held med sig…
Han svarer; "Ja, det var fantastisk… hvor blev I af?"
Surferne kigger på ham
Surferen fra før "… ikke denne her, vi var ikke klar…
Surferne smiler, og de gør sig klar til den næste bølge. Endnu en gang er det Abraxas, som bliver på boardet længe og surfer så meget flottere end de andre...
En anden surfer; "Det må jeg nok sige, hvordan gjorde du det?"
En tredie surfer; "Det er lang tid siden, at du har været så god!"
Abraxas smiler, tænker; "Endelig lykkes det, jeg har drømt om….! Måske det alligevel ikke er så værst at have mødt hende Gloria…" Endnu en bølge kommer, og surfen går fungerer helt  fantastisk for ham, selv om de andre følger lidt bedre med… et par stykker falder dog hurtigt i..
Abraxas tænker, nu må jeg hellere holde op for nu… det var fantastisk… og for at blive en vinder, skal man holde på sine sejre…." Abraxas padler hen mod stenene nedenfor Villa Belza, hvorfra han tog ud.
Surferne råber efter ham " Skal du hjem ? Her er stadig bølger...?  "
Abraxas vender sig mod dem og smiler; "Det ved jeg, jeg har andre projekter"

Han når til stenene og får manøvreret sig ind uden fare for sig selv. Dryppende stiger han op af oceanet med en følelse af tryghed i maven, det er længe siden, han har haft…. Han tager boardet på hovedet og går op af trappen, kigger en gang ud over Côte Basque med glæde i sit hjerte: han ser glad ud) Han tænker; "På sin vis er jeg nu heldig, at jeg kan surfe netop her…."
Abraxas går hen til Villa Belza og ind.

Sen eftermiddag i Villa Belza. Man kan høre moderens skridt oven på.
Abraxas glad, tænker; "… hvor var det bare fedt at surfe, jeg var langt bedre i dag end de andre… det er så lang tid siden…" Han  gaber. Misbrugsvæsenet prikker ham på skulderen. Han ryster det af sig og tager våddragten af og går i bad.
Senere, sen eftermiddag. Abraxas klæder sig på: boksershorts, shorts og skjorte.
Abraxas går ovenpå til sin mor.

I forældrenes lejlighed Claude; "hvor er det dejligt at se dig Abraxas, du ser så glad ud"
Claude smiler. Abraxas smiler og siger: "Ja, det var fedt. Du kan tro, jeg var god i dag"
Claude; "hvor dejligt.." En bekymringsrynke i hendes ansigt viser hendes tvivl på, om det nu holder…
Hun fortsætter; "Du holder dig til metadonen nu, ikke?"
Abraxas stadig smilende; "joh, slap helt af, det gør jeg"  Han tænker; "Jeg skal i hvert fald ikke have mere foreløbigt… ovenpå i dag. Det var bare SÅ fedt - men…"
Abraxas; "Måske jeg går i byen i aften…"
Claude "ja, okay".

Dag på p-pladsen tæt på Vieux Port. Gloria står i telefonboksen. Hun taler med Beate i telefonen; "Du kan ligesom godt høre, at der er sket en masse…."
Beate; "Ja, det må man da sige, men det var da fedt for dig, at du fik Villa Belza at se…"
Gloria; " ja -– men nu skal du høre en drøm, jeg havde i nat. Jeg drømmer, at der er store mængder af toiletpapir, som hober sig op på Abraxas hvide toilet. Man ser dem bag ham, da han kommer ud derfra. Er det ikke en mærkelig drøm?"
Beate; "Måske det har noget at gøre med at komme af med noget affald. Toiletpapir bruger man jo til at tørre sig et vidst sted. At blive renset, men det er jo ikke i brug så…"
Gloria; "Ja det kan godt være, men jeg tænker nu, at det måske har noget at gøre med alle de tårer, der bliver at græde pga. Abraxas… jeg mener: toiletpapir er noget, som jeg bruger en hel del af, når jeg græder."
Beate; "Ja, det kan også være, det handler nok om renselse, der ligger forude på en eller anden måde."
Gloria; "Ja, det tror jeg…. hvornår er det, du kommer i morgen?"
Beate: "Ved 14-tiden, så kan jeg nå at dykke, og vi kan alligevel nå en apéro på Comptoir de foie gras"
Gloria; "Alle tiders, jeg glæder mig allerede. Jeg vil tage en stille og rolig aften, tror jeg."
Beate; "Ja, gør det, så du er frisk til i morgen. Vi ses. Hej hej"
Gloria: "hej hej…"

Det er eftermiddag. Gloria kommer hjem til hotellet og går op på værelset; da hun kommer ud på toilettet, opdager hun, at der mangler toiletpapir. Hun skynder sig ned i Receptionen. 
Gloria: " Der er ikke mere toiletpapir …"
Hotelejeren  siger lidt perpleks: "et øjeblik"
Han løfter hovedet fra bookingsystemet og får fat i en nøgle i skuffen og går ud i rengøringsrummet bagved. Lidt efter kommer han ud med to ruller.
Hotelejeren; "Værsgo'"
Da han er ved at række dem til Gloria, opdager han noget, stopper bevægelsen og siger:
"lige et øjeblik, vær så venlig"
Gloria ; "Hva'behar'?"
Hotelejeren; " Der er et problem med limen, derfor må De hellere få nogle andre."
Gloria studser; "nåhja, ok"
Hotelejeren er rød i hovedet en blanding af raseri og pinlighed. Han kommer tilbage med to andre.
Gloria; "men jeg kan da ikke rigtig se forskellen…"
Hotelejeren smilende; " Nej, De ser det ikke, men jeg kan love dem, at der er en forskel…."
Gloria ryster på hovedet, tager rullerne og er på vej ud af receptionen for at gå op på værelset igen.
Hotelejeren: "åh, frøken jeg har noget til Dem : et brev"
Gloria vender om: "et brev?"
Hotelejeren: "Ja, værsgo" Gloria tager konvolutten og ser, der kun står hendes navn på. Hun mærker på den, og åbner den på vej op til sit hotelværelse. Det er ringen. Der er ingen seddel eller noget kun ringen, hun kigger på skriften på kuverten. Det må jo være hans skrift. Stilfuld finder hun den, smuk. Hun lægger ringen ned i kuverten igen.
På hotelværelset tager Gloria ringen frem igen.  Hun ser sig selv og Abraxas surfe sammen, da hun kigger ind i den i det lysende blå sten. Hun smiler og tager ringen på.

Hotelreceptionen.
Hotelejeren tager tlf. og trykker et nr.
Hotelejeren: "Eduardo, hvad sker der ? I har leveret mere end normalt ?!"
Fra telefonrøret; "3 x 6 som aftalt"
Hotelejeren; "3 x 6..? Jeg har hele tiden troet, at det var 2x 6. I guder, hvor er de andre så…? Jeg bliver nødt til at kigge på værelserne… hvad skal jeg gøre…? I Guder…"
Eduardo i tlf.; "Hvad, ved du ikke hvor pakkerne er? Du vil få problemer, hvis ikke du finder dem…"
Hotelejeren; "Jeg finder en løsning "
I samme øjeblik kommer der netop en gæst ned fra sit værelse med en brun papirspose klistret sammen med tape.
Hotelgæsten: "Undskyld mig, men hvad er dette?"
Hotelejeren skynder sig at lægge røret på og trykker på brandalarmen ved siden af lagerrrummet bag receptionen. Den lyder højt over det hele.
" Giv det til mig… Hurtigt... og gå så hurtigt udenfor. Det er brandalarmen" Gæsten giver ham forvirret posen. Han styrter ud, og folk inkl. Gloria kommer løbende ned af trappen)
Hotelejeren: " brand, gå udenfor alle..."
Folk inkl. Gloria kommer løbende gennem receptionen.
Hotelejeren: "Jeg vil se efter, det er på 3. étage. Vær venlig at gå ud, jeg skal lige tjekke, at alle kommer ud."

Hotelejeren styrter op af trappen. Han starter med øverste etage bruger fællesnøglen og går ind på alle værelserne, ind på toiletterne, ser efter de forkerte ruller toiletpapir med de brune papirsposer i. Han finder en enkelt og fortsætter til 2. sal, hvor der er to stk. 1.sal går fri. Han når knap nok ned i Receptionen igen, før der er en brandmand indenfor.
Brandmanden; "Hvad laver De her ? ... Ud!"
Hotelejeren; " ja, ja, men jeg tror, at det er falsk alarm. Jeg har set efter, og der er ingen røg eller noget" Brandmanden; "Hvorfor har de toiletpapir i hånden?" Hotelejeren ; "Jeg troede, at der var nogle af gæsterne, som manglede. Her er nøglen". Hotelejeren skynder sig at lægge toiletpapirrullerne under disken, inden han går udenfor.
Der kommer flere brandmænd, som styrter op af trappen

Receptionisten kommer styrtende ud af hoteldøren og ned af de tre trappetrin til gæsterne, der ser bekymrede og frustrerede ud.  Forskellige gæster ytrer sig: "Sikke en ferie…."
"Hvor brænder det ? Jeg har glemt mit pas på værelset" "Hvad sker der?" "Hvor var branden?"....
Hotelejeren; "Jeg tror, at det var falsk alarm, heldigvis." « False alarm I think »
En gæst; "Var der ikke rigtig brand?"
Hotelejeren; "Lad os vente og høre, hvad brandmændene siger."
Folk kigger på uret og op for at se, om der er røg, der er intet at se. Brandchefen kommer ud.
Brandchefen; " nej, der er ikke noget…, de kan komme ind " "you can go in again. False alarm"

Nogle drager et lettelsens suk, mens andre ser lidt sure ud og går ind. Hotelejeren går også ind.
Da han er kommet indenfor går han om bag receptionsdisken og videre hen til depotet, hvor han  får låst sine ruller inde.
Brandchefen venter ham i Receptionen, da han kommer tilbage.
Brandchefen; " Hvor var De gået hen? "
Hotelejeren; "Åh, undskyld mig, til deres tjeneste..."
Brandchefen; "Har De haft problemer med elektriciteten her på det sidste?"
Hotelejeren; " Nej, dvs. Måske joh, nu jeg tænker over det, var der vidst noget den anden dag …"
Brandchefen; " De må tjekke med en af vores elektrikere. Vi sender én hen til dem."
Hotelejeren; " Ok Hr, og tak, tak"
5 min. senere kigger Gloria let undrende på Hotelejeren, da hun går forbi Receptionen ud af hotellet igen: Gloria siger; " Så der var intet galt?" 
Hotelejeren; "Nej falsk alarm"