Rejse til Biarritz Del 5

Eftermiddag. Gloria går ud af hotellet hen ad rue de vieux port videre op gennem byen. Ses ved busstoppestedet på vejen bag café Coupole. Bussen ankommer, og Beate stiger ud.
Gloria; "Hej Beate. Fedt at se dig!" Beate med glæde i stemmen; "Hej Gloria" De giver hinanden et knus, og bagefter laver Beate den velkendte bevægelse i håndleddene. Gloria tager Beates ene taske, og de går tilbage med hotellet ad rue du Helder og hen over pladsen Georges Clemenceau. 
Gloria; "Var det en god tur?" Beate; "Ja, fed tur, rigtig hyggeligt og interessant. Hvad med dig? Hvordan går det her?"
Gloria ; "Tjah, det går, men jeg savner ham allerede, jeg er bare SÅ forelsket. Véd ikke rigtigt, hvor god en idé, det er at se ham igen…."
Beate: "Nej,… jeg kan godt se, hvad du mener…"

Senere eftermiddag. Gloria og Beate går hen mod dykkerskolen i havnen Port de pêcheurs.
Gloria; "Mens du dykker, sætter jeg mig hen ved den store sten"
Beate; "Ok, jeg finder dig bagefter, eller vi mødes på hotellet" Gloria; "Okay" Hun går ad stien i retning Grand Plâge.
Senere: sen eftermiddag. Gloria sidder med ryggen op af den store sten. Gloria skriver:

Kære Abraxas
Du er en brændende flamme
i mit indre
som blusser op
-netop som jeg troede
den var døet hen…

Du kvæler mig med din røg
så bedre er det
at du blusser op
men måske bedst
hvis du døde hen
..indeni mig

Hvad du selv vil
må du selv om
men i mig skal du helst dø hen
så jeg kan finde ro
i mit indre
De tunge sko tærer på mig
på den svære vej,
som føles meningsløs og ufremkommelig
Hvor skal jeg gå hen….?

Gloria sætter sig med hovedet lænet tilbage mod stenene, lukker øjnene og nyder solens stråler mod sit ansigt. Pludselig lyder det "Salut…. little mermaid" siger Abraxas.
Det giver et ryk i Gloria, som kigger op.
Gloria: "Hej…Abraxas….?"
Abraxas; " Hvordan går det?" Abraxas sætter sig ned ved siden af Gloria med ryggen mod stenen. Han smiler og siger: " Hvor er det fedt at se dig…" Gloria kan heller ikke lade være at smile; " I lige måde, du ser glad ud". 
Abraxas ; Ja, jeg har surfet. SÅ fedt i dag…" Gloria; "Hvor skønt… og så så du lige mig?"
Abraxas; "Ja, jeg fik lige øje på en skrivende pige ved en sten…." , han smiler. Gloria smiler.
Abraxas "Vil du med i vandet?" Han rejser sig. Gloria; "Nu, ja, det kunne da være sjovt"
Abraxas; "Så må vi lige lægge dine ting hen til livredderne, tidevandet kommer om lidt…"
Gloria; ja, ok". Gloria pakker sine ting sammen, og de går sammen hen til livredderne.
Abraxas; "undskyld men kan vi lægge vores ting her?" Livredderne kigger; "ja, gør I det"
Gloria og Abraxas lægger deres ting. De går tilbage til stenen og løber ud i vandet, svømmer lidt. Abraxas "kom herhen" Han tager armene omkring hende, og de kysser så længe, at en bølge pludselig vælter ind over dem. De kigger op og ser, at der er flere på vej, og der er nu masser af vand ved siden af den store sten. FOTO af den Store sten ses.

Da de dukker frem fra bølgen, siger Abraxas smilende: Dér kom tidevandet"
Han tager hendes hånd og kigger tilbage: endnu en bølge er på vej "se"
Gloria ser også, at den bryder lige om lidt.
Abraxas; "Duk dig" Gloria dukker sig, og da hun kommer op, kan hun godt mærke, at den stærke strøm er ved at trække hende ud af. Abraxas; "Hurtigt, svøm indad, der lader til at komme knald på." Folk løber ind ad på stranden med deres ting, og livreddernes fløjter lyder, og de viser med armene, at de skal komme i land. Gloria svømmer så godt hun kan, Abraxas lige så. Efter endnu en bølge hvor Gloria trækkes med ud pga. strømmen, svømmer Abraxas efter hende. Abraxas. "Så er det nu….Svøm" I det samme kommer en endnu større bølge, og Gloria svømmer det bedste, hun kan. Pludselig er Abraxas lige ved hende. Han råber: "hurtigere, mere" Gloria svømmer og får atter sand under fødderne, inden næste bølge brydes. Da de når helt ind på stranden siger Gloria; "hold da op, det var lige ved at gå galt…" Abraxas nikker. "Ja, faktisk". Gloria er lidt rystet og fryser. Gloria; "Skal vi ikke gå hen og hente vores ting?" 
Abraxas; "Jo, lad os det". Gloria og Abraxas henter deres ting. Da Abraxas får taget sine shorts på, tager han en konkylie frem fra den ellers lukkede baglomme. Abraxas; "Se, hvad jeg fandt tidligere i dag." Han giver hende en konkylie i hånden. Gloria (smilende); "Den er fin…."
Abraxas; "Den er til dig" Gloria; "Tak". Abraxas smiler: "og så fra mig, glem ikke det.."
Gloria (studerer konkylien fra alle sider); "Jeg har altid godt kunnet lide konkylier"
Abraxas: "ja?" Gloria; "De minder sådan én om evigheden…, prøv at lytte". Gloria vil sætte konkylien til Abraxas' øre, han tager hende i stedet i armene og kysser hende. Gloria; "Ih, altså prøv nu" Abraxas griner... Gloria; "ja, … tak for den"
Tidlig aften. De er nået til caféhjørnet ved casinoet.
Abraxas let tøvende; "Gloria, hvad skal du nu? Jeg mener, skulle vi ikke gå ud og tage en drink?"
Gloria forfjamsket; "Ja, øh ja, det vil jeg da gerne. Altså nu her?" Abraxas; "ja, det tænkte jeg"

De går opad mod centrum af byen, kigger lidt på butikkerne på højre side af vejen op mod centrum: bl.a. på håndklæder. Abraxas tager hende med til en café (karaokebar) overfor pubben. De sætter sig udenfor. De sidder med hver deres øl og tæt på hinanden, ser hinanden i øjnene og skåler, han tager hende på låret, og de kysser.

-- Aften På hotellet. Gloria; "Jeg mødte lige Abraxas, dvs. han fandt mig"
Beate; "Okay, hvad skete der`?"  Gloria; "Vi har aftalt at mødes senere i aften, efter vi har spist. Fedt ikke?" Beate: "Det passer fint, jeg har også lavet en aftale med Roberto,… kl.23..?!"
Gloria; " med Roberto?" Beate; "Ja, jeg rendte ind i ham på vejen…"
Gloria; " Hvor skal I mødes?" Beate; "Bar Jean" Gloria; "Abraxas og mig på Bar du Marché…" Beate; "ha... Smart"
Hotelværelset senere.   Gloria kommer ud af badet med vådt hår og svinger håndklædet rundt om hovedet. "Var dykningen god?" Beate er ved at lægge neglelak på tåneglene; "Ja, men jeg ved nu ikke, om det lige bliver mig, det dér med ilt under vandet…." Gloria "Ikke?, nå men du kan da altid komme med mig ud at surfe i stedet, hvis du vil" 
Beate; "Tak, men jeg synes nu, der er noget ved at svømme ned under vandet,… i stedet for at gå på det… Tihi". Gloria ler; "Jeg er nu heller ikke supergod til det dér med at gå på vandet, jeg forsøger at stå på det, flydende …. ligesom Abraxas, og han er god til det… du skulle bare se…." Beate: "Og det gider jeg ikke, altså stå på vandet… men jeg vil gerne se, hvordan det går med dig…"

Aften ved Bar du marché. Gloria giver Beate et knus. Beate går over mod Bar Jean og Gloria går indenfor. Gloria står i baren og venter på bartenderen, kigger på uret kl. er 23, så dukker Abraxas op med gelévådt hår og i sin hvide skjorte og sorte bukser. Abraxas og Gloria hilser på hinanden ved at kysse på kind. Abraxas; " Hvad vil du drikke ?" Gloria; "Jeg skulle lige til at bestille… en sangria" Tjeneren kommer i samme øjeblik.
Abraxas; " To sangria" De bliver i baren og de smager på den vidunderlige sangria. 
Gloria: "Her er godt med mennesker i dag"
Abraxas; "Ja, sådan er det altid i Biarritz, når det er sommer, og solen skinner. Lad os gå ud" "De går ud. Det summer af snakken fra gademylderet af mennesker. Gadeområdet udenfor er fyldt f folk. Gloria; "Var det en god middag?" Abraxas; "ja, hummer og skaldyr… – men ellers er det bare anstrengende… med familien altså"
Gloria; "ja, det kender jeg godt" Abraxas; "De spørger hele tiden til min kur"
Gloria:"Hvordan går det egentlig med den, hvis ikke det er for tidligt at spørge om det?"
Abraxas; … Det er ikke altid så let…"

Sen aften udenfor Bar du Marché.
Der kommer nogle forbipasserende, der kender Abraxas. Én siger; "Hej Abraxas, det var godt nok noget god surf, du fik præsteret i dag og i går.. hvad går der af dig? Har du droppet junken?" De griner. En anden;  "Men det skal vi måske ikke snakke om, hvis du har inviteret én ud… haha". Abraxas prøver at lade som ingenting, men han bliver febrilsk, ved ikke helt, hvilket ben han skal stå på.  Et misbrugsvæsen viser sig tydeligt. Abraxas;   "Hvad med jer selv? Hvad har I gang i?"  Én svarer; "Vi skal hen til din ven Yannick… men bliv du bare her" Abraxas ser ikke begejstret ud; "I må hilse ham". De går videre.
Gloria; "Urhg, hvad er det for nogen?" Abraxas; "ja, venner vil jeg ikke kalde dem længere… folk har skiftet attitude". Gloria; "Nåhja, det ligner også nogle pæne drenge, som måske ikke skejer ud helt i samme retning som dig selv…"  Abraxas; "Netop" Han fortsætter; "Kan vi ikke gå hjem til dig?" Gloria; "Til mit hotelværelse?"  Abraxas; "ja, jeg vil gerne se din udsigt" Gloria; "Det ved jeg altså ikke, om man må… desuden er der sådan en underlig hotelejer, men ham kender du jo…" Abraxas; "Joh, det kan vi godt her i Biarritz hos ham i hvert fald. Jeg skal nok tale med ham, hvis der bliver noget. Har du ikke bare kode og nøgle til værelset?"  Gloria; "Jo, men…okay"

De går hen til Hotel Parasol. Der er ingen i Receptionen, de går op og ind på værelset. Næppe er de kommet indenfor på værelset, før Abraxas kysser hende lidenskabeligt. Abraxas; "Tag tøjet af…." Gloria adlyder, Abraxas ligger på sengen i underbukser, som han tager af, da hun kommer ned til ham, og snart er de i gang med heftig elskov. Gloria; "...Men, var det egentlig ikke for, at du skulle se udsigten fra værelset… tihi". Abraxas; "Joh, også". Han rejser sig og trækker gardinet fra, og Vieux Port ligger badet i månelys. "Ikke værst". Gloria rejser sig og kigger ud. Månen er omkranset af en gullig tåge. En flagremus skriger lige ved dem og forskrækker dem, da den flyver tæt forbi. Gloria ; Hvorfor gjorde den mon lige det?" Abraxas: "Ja underligt egentligt. Men jeg må se at komme tilbage… dejligt at se dig. Vi må snart ses igen." Abraxas tager tøj på og kysser Gloria. Gloria; "ja?"  Abraxas; "jeg kommer forbi en af dagene, hvis ikke vi mødes i byen" Gloria; "Ok, så. Sov godt i nat" Flagremusen skriger igen. Abraxas; "Tak. Vi ses"
Så er han gået.
Hotelværelset nat. Gloria er rundt på gulvet. Hun tager straks sin dagbog og skriver: "Han var her i hotelværelset, hvor jeg bor, hvor kodyl fedt …." så banker det på døren. Det er Beate.
Gloria åbner. Gloria; "hej Beate":

Dag/aften/morgen/nat. Abraxas og Gloria ses glimtvist i følgende: med glæde, forelskelse, på stranden; Abraxas på surf-håndklæde (surfer afbilledet på det), Gloria på et med det baskiske flag. De ligger på maven. Abraxas lægger armen omkring ryggen af Gloria, trækker hende indtil sig og kysser hende. De kigger begge op samtidigt fra håndklædet, og smilende næsten leende, kigger de på hinanden og kysser, lægger sig ned, og det gentager sig flere gange. De ser forelskede ud. Så tager de hinanden i hænderne og løber ud i Atlanten med mindre bølger væltende ind over dem. De får øje på en vandmand, som bevæger sig:  åbne og lukke og Gloria
siger: "Se, den ligner et firkløver, som bringer lykke."
Roberto og Beate ses lidt længere henne ad stranden gående hånd i hånd.

Gloria og Abraxas kigger efter krabber ved lavvande en formiddag mellem Port du Pecheur og broen,(hvor Abraxas lå), samler dem op og ser på dem, sætter dem ned igen. Gloria finder et intakt krabbeskelet og giver det til Abraxas. Gloria ; "Så kan du huske dig selv på, at nogen af os bevæger os lidt sidelæns i tilværelsen indimellem – men at det faktisk også kan lade sig gøre…" Hun blinker til ham.
Abraxas smiler over hele hovedet og tager imod den;  "Ha ha"
Man ser dem spise frokost på Les 100 marches - en udendørs caf´´´e, som ligger højt, hvorfra man kan kigge ud over Côte Basque og derfra starte ned af stierne.
____
Hotelejeren og misbrugsvæsenet undrer sig. Han ser Abraxas og Gloria komme gående sammen på vej hen mod hotellet udenfor en dag. Abraxas og Glorias sjæle flyder ind i hinanden kan man se, mens de kysser. Misbrugsvæsenet har ikke en chance, det står ellers og prøver at prikke til dem.

På hotellet. Hotelejeren rynker på næsen. Han tænker; "Nå, det skal nok komme igen, når kærligheden ikke er så heftig.De er for lykkelige lige nu. Kærlighed heler…" Gloria kommer ind. 
Hotelejeren; "You like Abraxas, I can see…"

På hotelværelset.
Gloria siger til Beate: "Hvor grænseoverskridende… han er altså grov, han skal da ikke blande sig i gæsternes privatliv" Beate; "nej, lidt suspekt, som sædvanlig, men han har da ikke inviteret os ud for nylig…" Gloria; "Nej, heldigvis" Hun begynder at nynne/synge; " Always look at the bright side of life of life……." Hun lægger sig på sengen. 
Flashback til stranden, hvor Abraxas sang " Always look at the bright side of life of life……." for hende: i øret, mens de lå og solede sig.
- Gloria falder i søvn med et smil på læben og ordene: "hvor er det her altså bare codyl…."

Villa Belza eftermiddag: hos Abraxas. Misbrugsvæsenet pirker til Abraxas, så meget at Abraxas finder en pakke piller frem, er ved at åbne den – men nej han lægger den ned i skuffen igen. Misbrugsvæsenet ser skuffet ud.
Abraxas sætter Metallica på "Nothing else matters", lægger sig på sengen og lytter lidt til musikken, inden han sætter sig op og tager krabbeskelettet og den hele hjertemuslingeskal, som Gloria også fandt til ham på stranden i dag op og kigger på dem. Han kigger på skjoldet, som han banker på med pegefingeren, og så ser han på hjertemuslingeskallen. Den er stor, større end de plejer at finde dem, og så er den helt intakt. Lægger sig tilbage på sengen med tingene i hånden og lytter til musikken.

Senere. 
Abraxas ifører sig våddragt. Misbrugsvæsenet kommer og prikker ham på skulderen, peger på skuffen med piller, men han dropper det. Han går ud og sætter sig på trappen med de to surfboards ved stenene og venter på Gloria. Hun kommer og kysser ham, han giver hende det ene surfbræt, og de padler ud. Man hører "Faith" med George Michael, mens hun prøver at lære at surfe. Der er meget lidt bølger, men det giver ham mulighed for at lære Gloria det tekniske bedre (at mærke, hvornår hun ligger for langt fremme og hvornår for langt tilbage på brættet og til siderne), og Gloria bliver bedre.

Abraxas er dog ikke selv så god, som han plejer. Han skal lige til at dreje (man ser ham starte fint på boardet, men så da han skal dreje "plask", så falder han pludselig i, inden han får drejet.
Abraxas;  "hvad har jeg gang i..?"  Gloria smiler "Det er slet ikke så let vel…?" Abraxas ser irriteret ud, men griner så; "nej.. ikke altid" Man ser Gloria tage et par bølger.

Næste dag tager Gloria igen med Abraxas ud at surfe, de surfer på Côte Basque. Der er heller ikke så mange bølger denne dag, men dog flere end den foregående dag.. Gloria kommer straks op at stå på boardet, og hun og Abraxas surfer indad sammen på samme bølge lige ved siden af hinanden, indtil de så småt er ved at kollidere, og Abraxas svinger af til siden. De griner og smiler, da de begge er faldet i .
"Det må vi gøre igen, det var noget helt andet, end jeg plejer, og det går da godt med din surf nu" siger Abraxas. Gloria; "Ja, meget bedre må jeg sige....." En dag lykkes det Gloria at stå til siden i tunnelen af vand....

På Café "le Surfing". Gloria og Beate sidder og drikker henholdsvis espresso og en cola.
Gloria (begejstret): "Det er som at bevæge sig i dimensioner af en anden verden mod englenes univers. Jeg forstår pludselig, hvad der er SÅ tiltrækkende ved surf"
Abraxas kommer hen, kysser Beate på kind og sætter sig ved dem, kysser Gloria på munden

Gloria(til Abraxas) "Abraxas that surf…. that's life….it must be much better than drugs, isn't it?"
Abraxas; "nearly… it's raw grease..!." Gloria; "nearly?"  Abraxas slår det hen; "No, surf is the ultimative happiness… when you succeed…"  Gloria : "Yes, but you can easily make it succéed, so now it's only the ocean's whim…., but I guess it will work out….well…" Abraxas; "You make it sounds so incredibly easy…"
Gloria; " Maybe, but …you must give it a chance….." Abraxas; "okay, perhaps"
Gloria; "Jeg er bare så glad for at have mødt dig. Uden mødet med dig var dette jo aldrig blevet til virkelighed. Jeg elsker surf og følelsen af at være en lille brik i det store spil i oceanet, når man ligger dér med de andre og bare venter på en bølge og aldrig véd, hvordan det lige bliver. Det er sagen og alle anstrengelserne værd…"
Abraxas ; "Folk, der ikke har surfet, skulle bare vide, hvad de går glip af" Gloria nikker. Beate ser lidt uforstående på dem.

-EFTER FERIEN i DK. 
Gloria til kaffe hos forældrene. Gloria; "Folk, der ikke har surfet, skulle bare vide, hvad de går glip af…" Forældrene ryster på hovedet. Faderen; "Kan du dog ikke finde på noget fornuftigere at foretage dig?" Moderen; "Det er jo oven i købet farligt".  Gloria; "Vel ikke farligere end at bevæge sig ud i trafikken…". Moderen; "Naj, men trafikken bliver man jo nødt til at bevæge sig ud i, det er ikke nødvendigt at surfe…" Gloria; "Åh, nej hold nu op…" Moderen; "Jamen bare du har det godt, så er vi glade" Gloria ved ikke helt, hvad hun skal svare på det…  men siger let sarkastisk : "Er I det?"
Moderen; "Jamen, det ved du da godt…"
Gloria finder en grimasse, der kan passe og rører ved sit maske-vedhæng.

----

Efterår. Man ser de gule og røde efterårsblade falde af træerne.
Eftermiddag. Gloria sidder i en sofa med henslængte ben hos Beate.
Gloria; "Jeg tænker stadig på ham"  Beate; "Selvfølgelig gør du det…"
Gloria; "Jamen jeg har slet ikke hørt noget…"
Beate; "nej, jeg ved det godt, men han har jo nok sine problemer…"
Gloria; "Alligevel… vi var da en del sammen i sommer"
Beate; "ja, det er rigtigt"

----

Vinter udenfor dag Biarritz.
Pigerne kommer gående med den store sten i baggrunden op langs butikker og sandwichbarer på højre hånd. Gloria; "…Jo mere jeg prøver at lade være med at tænke på ham, desto værre bliver det. " Beate er netop stoppet foran vinduet til MAISON ADAM, som er en chokoladebutik. Gloria stopper også; og de kigger på den lækre chokolade på vejen til Place Clemenceau i Biarritz. Beate; "Ja, det er typisk ligesom, hvis man tænker: nu må jeg altså ikke spise mere chokolade i dag. " Beate laver bevægelsen i håndleddene, som skal hun gøre sig fri af noget;    ".. lægger den væk og 5 minutter senere, så er man dér igen. Se lige noget lækker chokolade"
Gloria smilende; "Mmm, ja den ser godt nok lækker ud…" Gloria fortsætter; "Det virker måske i virkeligheden modsat det dér med ikke..."  De er nu på vej omkring hjørnet i retning af Gallerie Lafayette på Place Clemenceau. Gloria fortsætter ; "… Som når én siger til dig: "du må ikke tænke på en lastbil" så vil enhver jo tænke på en lastbil, når man hører sætningen…"
De går netop forbi en lastbil, da de når til Place Clemenceau og går i retning af Gallerie Lafayette. Beate; "Ja netop…. Men mon ikke det går over med Abraxas? " Gloria; "Måske"
Beate; "Og ellers møder du ham måske igen… nu er vi jo i Biarritz…"
Gloria; "Ja, det kan være… spørgsmålet er hvornår? I et halvt år har jeg rendt ind i mænd, som ligner ham på den ene eller anden måde…" Man ser Gloria i forskellige situationer rende ind i folk, som ligner Abraxas i butik, på café, foran biograf mv. Gloria; "Se bare dér" De krydser én ud for Gallerie Lafayette. Beate er forbavset; "Ja, det må du nok sige" De går ind i Gallerie Lafayette, som er pyntet op til nytår

Gallerie Lafayette.
Pigerne prøver  nytårshatte og  Gloria en kjole, som hun viser til Beate:
"Se denne Beate" Beate: "ja, men hvad så med denne hat?" 
Gloria:  " så fin, køb den". Beate køber nytårshatten med fjer, Gloria køber den røde aftenkjole.

---- Nytårsaften. Casinoet i Biarritz.
Malou og hendes mand, nogle af deres venner, og Gloria og Beatrice skåler nytåret ind i champagne. Malou; "Hvor var det dog fedt, at I kunne komme og fejre nytår her med os"
Gloria: "ja, ikke? Men vi er også bare så glade for at være her… og skønt at vi kunne bo hos jer denne gang"  Beate; "ja tak for det"  Malous mand med fransk accent; "Jamen selvfølgelig… på denne årstid, er det ikke noget problem"

---Senere på.casinoet 
Hotelejeren spiller for store beløb i den anden ende af lokalet. Beate og Gloria går på et tidspunkt forbi og ser undrende på de store summer. Beate: "Han er altså mystisk"
Gloria: "ja, og så du hans intense stirren på rouletten og bagefter på kortene?"
Beate: "Som om han med sine øjne kunne påvirke, når de andre spillede?" 
Gloria; "ja…"
---Lidt længere væk ses Claude, Ager. Deres venner og Les Frenichy. Claude ses udtryke sig ved himmelvendte øjne mod sin veninde da Madame Frenichy vender ryggen til. De er meget elegant klædt i sorte pailletter, sølvperlekjole og rubinrød kjole med sølv og sorte pailleter, hat med fjer, handsker. Ager og hans ven ser også ud, som de måske egentlig hellere vil tale bare de to, men tolererer dog M. Frenichy .Mændene iført smoking og høje nytårshatte.
Gerard: " Kan du huske : for ti år siden? hvilken fest vi havde her med alle naboerne også…?"
Ager: " ja, sikke en god aften, det var …" Ager og Gerard ser indforståede på hinanden.

På casinoet nat senere. 
Michel og Grégory kommer ind ad døren kort efter kl.24, hvor der blev skålet
Gloria; "hello, is it really you?" Michel og Grégory er lige så forbavsede. Alle kysser på kind. Beate ser også glad ud. Beate hvisker : Dejligt at de er her - nu hverken Roberto kan være her, eller Abraxas tilsyneladende er i sigte". Gloria nikker. Beate; "Dvs. prøv at se. Se ham dér"
Gloria kigger i den retning Beate gør tegn til. Gloria; "Ja, det var dog utroligt… han ligner godt nok Abraxas" Der står en sorthåret fyr med solbriller og paryk og smiler et stykke væk med et glas champagne i hånden. Beate; "Er du sikker på, at det ikke er ham?" Gloria nærmer sig ham og kigger, netop da en lyshåret pige kommer forbi. Lyshåret pige; "Hi Olivier" Han rækker ud efter hende, og de kysser. Gloria går tilbage til Beate. Gloria; "nej, det var det ikke … skal vi ikke gå hjem nu, jeg er ved at være træt..." Beate nikker. De andre i selskabet lader også til at bryde op. Alle går let støjende og nytårskåde og glade ud af casinoet.

---Abraxas sen eftermiddag Nytår i Villa Belza. Abraxas tager en pille og lægger sig på sengen, døser. Som han ligger dér, lader han sig pludselig rive med af et misbrugsvæsen, der kommer og prikker ham på skulderen –men umærkeligt for ham. Misbrugsvæsenet trækker ham nu ud af kroppen, og de flyver af sted over mod bjergene. Ser han en rede her og en stor fugl: et misbrugsvæsen med tre æg særligt det ene er stort og voldsomt. Han får lov at sidde på kanten af reden helt lille i forhold til ægget. Og som han sidder dér, kommer der en kylling ud af ægget. Den får øje på ham og vil begynde at æde af ham, dvs. han får gjort sig fri og kravler uden på reden og hænger i en tynd gren udover afgrunden. Han får øje på en bjergtop med stjerne om og tænker, at dette måske kan laves til en film en dag… så får han øje på flere ja mange misbrugsvæsener, som holder møde i bjergene. De sidder ved en samling store klippesten, der er sat op i en rundkreds. Pludselig er han med i rundkredsen, sidder på en sten som alle de andre og er med til et mærkværdigt scenarie.

---I midten af ringen ligger en bunke hvidt pulver. Et fugleagtigt misbrugsvæsen, som minder om noget ved symbolet for Abraxas med hoved som en kylling, overkrop som en mand og så nogle fuglefjer og fugleben. Et misbrugsvæsen siger: "Dette pulver skal vi formidle". Misbrugsvæsenerne nikker og samtykker. Der lyder lidt småmumlen. Misbrugsvæsenet; "Det gør folk glade og vilde, og så har vi misbrugsvæsener et sted at gå hen, når vi savner det jordiske værd."

Sen eftermidddag. Villa Belza. Så ligger Abraxas igen i sin seng og begynder at ryste, han lægger sig i fosterstilling. Han oplever, at væsenerne er fulgt med ham, at der er flere i værelset. Men pludselig forandres det, og det er ørnene, som sidder omkring ham, der er flere af slagsen en 5-6 stk. : Han drømmer videre:  Dag på Côte Basque: Han kan pludselig "akro"surf (kitesurf), dvs. mens han surfer så i stedet for blot at stille sig på boardet, da bølgen kommer, er der pludselig en slags faldskærm, som han styrer og kan løfte ham op i vinden, da han kommer ned igen har han skiftet retning med board og krop og holder nu på sejlet, så han nu kan nærmest skøjte hen over vandet i den anden retning ind mod stranden. 
En ørn flyver oppe til højre for ham mellem ham og Villa Belza, Vinden griber pludselig fat i sejlet; så han letter og svæver af sted oppe over vandet. Han ser nu, hvordan havet er fyldt af misbrugsvæsener, der bare vil have ham ned – han er pludselig glad for at svæve i vinden…han flyver af sted som en kitesurfer og styrer i vinden, han skal ikke lige ind i Villa Belza men derimod ind mod stranden Côté Basque. Han skifter retning, da går det pludselig op for ham: han vil ikke ned til de misbrugere i vandet, men hvad skal han gøre…? Han havner pludselig i havet igen med skjolde af spindelvæv, der er stivnede. Der er dog en ørn, som kigger på ham fra stenene og vil have, han skal svømme ind til stenene igen, men det vil han ikke, han prøver at finde sig til rette imellem misbrugerne i havet igen, men han er anderledes, han har en anden vilje, som vil igennem. Han gør sig fri af deres slimede adfærd og svømmer mod stenene.

Her sidder Gloria og skriver, han går hen til hende; hun er fuldstændig optaget af sit skriveri.
Abraxas: "Kom og flyv med mig?"  Han har nu vinger på og ligner et mega-misbrugsvæsen.
Gloria: "nej" hun kigger op og fortsætter.  "nej, jeg skriver… endelig skriver jeg…" og hun skriver og skriver.
Hvad skal han gøre? Han bliver så opfyldt af sorg, at tårerne kommer; og misbrugsvæsenet bag ham forsvinder, han bliver RASENDE og griber fat i hendes hår.
Han trækker hende ud i havet til hendes store fortrydelse. Hun vil ikke derud men ind og skrive på stenen… det lykkes hende at vende tilbage dertil uden problemer. Han bliver trukket ned af væsenerne og kigger op mod Villa Belza,; er det hans mor, som står der og forsøger at kalde ham til sig..? Nej den vej skal han ikke, det lykkes ham at komme ind til Gloria på land, og han sætter sig på en sten ved siden af hende. Men hvad skal han nu… han skal jo ikke bare sidde her… de skulle jo have lavet noget sammen, hvor skal han nu gå hen..? Men hvis han nu havde sit surfboard… så havde de to jo også noget….
Han henter boardet og sidder og voxer det ved siden af hende, Gloria kommer hen til ham og kysser så dejligt midt i det hele, og så forsvinder tvivlen igen for en tid… men så kommer kedsomheden tilbage… hun sidder jo bare dér og skriver. Han vil surfe,
...Han har pludselig sejl til sit board og kitesurfer nu af sted…mens han i ny og næ kigger på pigen på stenen, der skriver.
Sen eftermiddag Villa Belza. Abraxas døser. Tiden går, han står op, tager en treo og klæder sig på til nytår. Abraxas tænker:  Hvad skal jeg gøre? Han tager endnu en treo og en anden pille for at få noget ro.. for nogle timer. Så kan jeg altid tage noget Ecstacy senere, når jeg skal ud eller noget andet af det sjove… 
---Nat Party-sted. Abraxas ses til nytårsfest i et mørkt rum med kulørte lamper, folk danser stenede i mørket til techno. 

Nytårsmorgen. i værelse hos Malou. Edderkoppedrømmen
Gloria vågner og ligger og strækker sig på en madras på gulvet i stuen, da Beate kommer ind fra det andet værelse. Beate: "Godmorgen" Gloria: "Godmorgen. Har du sovet godt?"
Beate: "jo, tak og dig" Gloria; "Jeg havde altså en ret syret drøm, som faktisk er ret uhyggelig, vil du høre?" Beate: "ja,"  Gloria; "Ser du, jeg drømmer følgende: Jeg står og snakker med fyren fra i går med de runde solbriller. Pludselig, mens vi står og snakker, springer glassene ud af solbrillerne, og dér står Abraxas, det vil sige, at fyren, jeg taler med, i virkeligheden er Abraxas!"
Hun fortsætter " Og bagefter drømmer jeg så, at Abraxas og jeg befinder os i sidebygningen til et mindre tårn af en slags, måske et fyrtårn - som samtidig fungerer som et skibsfartmuseum Det minder om Musée de la mer, der ses bl.a. et skibsvrag svarende til det Abraxas drømte sig til.. Her er også forskellige montrer. I en af glasmontrene i museet, opdager jeg på afstand, at der er en fugleedderkop: en sort fugleedderkop. Til min store rædsel går Abraxas hen til montren og ser ud som, at han har tænkt sig at tage montren af og jeg råber helt forfærdet til ham: "nej,nej, " Men Abraxas reagerer ikke på det, han løfter i stedet glasset af.  Gloria forfærdet:  "Neeej"  Abraxas tager fugleedderkoppen op i hånden. Gloria skriger: "Nej, nej, Neeeej" og så kaster Abraxas  fugleedderkoppen lige i synet på Gloria, så den rammer hende i ansigtet og bider hende i læben. "Da véd jeg, at jeg skal dø…,", siger Gloria,; "For det er en giftedderkop." Hun fortsætter; "Jeg vågner rædselsslagen…!!!"
Beate; "Det må jeg nok sige, what a dream…..! Men så skal du bare høre, hvad jeg har drømt til dig, for jeg fik også en drøm til dig, som ikke er min…. "  Gloria ; "Lad mig høre"
Beate; "Jeg drømmer, at du er sammen med en fyr - Grégory tror jeg - i rummet ved siden af. Så kommer Abraxas lige pludselig, og du trækker dig væk fra den anden fyr, rejser dig op og kommer ind i stuen til mig og siger " Der er kun én og ingen anden end Abraxas, ingen anden...."
Gloria; "hvor utreret!"  Beate; "Ja, der er noget voldsom energi i de drømme, må jeg sige…"
Gloria; "Hvad mon det betyder, at jeg skal dø… hvorfor kaster han den edderkop imod mig?"
Beate; "Tjah, det er noget med et mønster(spind)skabende individ, som virker dræbende på noget fundamentalt i din følelsesmæssige side -symboliseret ved læberne"
Gloria; "Men hvorfor drømmer jeg, at det er ham og ikke min far, der kaster edderkoppen…?
Beate; "Det ved jeg ikke, måske et mønster tydeligere i ham end i din far, måske noget med stoffer…?" Gloria; "hm- ja, måske…"
Beate: " Det må i hvert fald være noget heftigt, når forandringen er så stor, at det føles som, at du skal dø… hvad det så end er, der skal ske…" Gloria; "Ja, det er jo ikke til at vide, hvad det er, hvis det handler om fremtiden…" Beate; "Nej, vel?" Gloria tænker; "Hvad kan han finde på at gøre mod mig? Hvad vil virke så grelt? Eller handler det om at ville dø? Hele min krop er totalt anspændt, og adrenalinen banker deruda'. Jeg er angst, det er næsten, så hårene rejser sig. Jeg har det ikke godt med det. Hvorfor finder han på at kaste den edderkop? Han ved, at jeg er bange for edderkopper. Abraxas, som jeg havde det SÅ fedt med… hvorfor..? …Nu er det jo bare en drøm… men alligevel…?" 
---I Danmark. Gloria ligger på divanen hos sig selv og skriver i sin skrivebog: "Efter denne drøm skruede jeg ned for blusset…. Forelskelsen blev mindre".
---Om eftermiddagen træder Gloria træder ind i entréen hos forældrene med blandede følelser. Hun tænker på, hvordan hendes glashjerte blev knust inden turen til Biarritz den første gang. I stuen sidder faderen i lænestolen, og moderen kommer ind med et fad dampende varme kanelsnegle.  Moderen, Karin; "Godt at se dig her. Det er jo længe siden." Gloria: "Siden jul – det er da ikke så længe… vi er først lige kommet ind i februar…"
Faderen Per; "Hvordan går det så med arkæologien?" Gloria: "Jeg synes stadig, det er kedeligt"
-
---Gloria møder forskellige, der ligner Abraxas, alle mulige steder igen i biografen, på gaden, men nu kigger hun væk, og så bliver det pludselig andre fyre, hun ser: Det bliver færre og færre, der ligner Abraxas ¨ f.eks. i mængden på Strøget- og ganske vidst tænker hun på ham, men med formindsket styrke, hun ser dog stadig indimellem én, hun synes ligner lidt.

SCENE int aften

I forældrenes hus. Det er Glorias mors Dorthes store fødselsdag. 50 år i maj. Alle sidder bænket omkring et langbord og er færdige eller næsten færdige med forretten, som er en lille platte med asparges med røget skinke og et halvt æg samt lidt kaviar i to kulører: lys og sort.

Gloria, som er placeret ved siden af sin mor – faderen på den anden side - slår på glasset med en teske og rejser sig og rømmer sig. Hun siger: "Kære Mor, Allerførst et stort TILLYKKE med 50 års fødselsdagen og tak for alt det gode, du har givet mig."  Gloria løfter sit glas vender sig mod moderen og siger: "skål for alt du har givet mig. Tak mor" Moderen skåler med hende.  Da de begge har sat deres glas fortsætter Gloria: "Blandt andet har du også givet mig en vis form for gennemslagskraft, som du har lært mig at bruge. Ja, faktisk agter jeg at benytte lejligheden her på din fødselsdag til at fortælle, at jeg nu har brugt denne gennemslagskraft til at søge ind på Forfatterskolen…. Og jeg er kommet ind! Det vil så sige, at jeg nu forlader mit arkæologistudie her til sommer dvs. lige om lidt efter grunduddannelsen. "   Gloria smiler stort. Moderen, Karin, er ved at tabe kæben af lamslåelse og Glorias far ved ikke helt, hvordan han skal få trukket alle ud af situationen. Han skynder sig at slå på glasset og løfter det og siger.
Faderen Per; "Nu en skål for Karin og hendes udmærkede, fantastiske akademiske karriere. Uden akademikere, hvor havde verden så været i dag? Og du Karin kan jo oven i købet bryste dig af at være blevet udnævnt til professor. Hvor er det dog en stor glæde for os alle sammen. Stort tillykke med fødselsdagen"
Alle gæsterne, der var blevet noget lange i ansigterne efter Glorias udmelding, smiler igen og de rejser sig for at skåle. Man hører klirren med glassene og "Skål…" "SKÅL for Karin" Gloria ser sur ud - men hun kender dem jo…. Og skåler om end anstrengt med.
Faderen er allerede i gang med -som toastmaster- at give ordet til onklen: Karins bror. Faderen henvendt til Karins bror; "Værsågod Carl-Erik, hvad har du på hjerte til vores alle sammens Karin…?" Faderen og moderen ignorerer Gloria, som prøver at flirte med en halvfætter, som sidder lidt længere borte.
---Senere. Da alle rejser sig fra bordet, siger Gloria; "åh, jeg har altså fået sådan en kvalme, jeg bliver altså nødt til at tage hjem, beklager." Forældrene ser sure ud men siger énstemmigt som i kor; "Nå, ja men så må vi andre jo bare feste videre." Faderen fortsætter;  "Havde du virkeligt ikke andet at sige til din mor på hendes fødselsdag?" Gloria; "joh…, men jeg fik jo ligesom ikke muligheden for at fortsætte… Jeg har ondt i maven nu, jeg går"' Gloria ser næsten ud, som hun -skal kaste op og skynder sig af sted….
-

---Følgende Sommer i Biarritz. Taxaen svinger ind foran Hotel Parasol. Gloria betaler og taxachaufføren hjælper med kufferterne. Pigerne går ind i Receptionen. Hotelejeren;
"Bonjour mesdemoiselles…Velkommen " han kigger indgående på dem og på deres ben som sædvanlig og fortsætter; "altid lige smukke…"
Beate; "Merci, can we have the same room or how is it?" Hotelejeren: "Of course you can as I said. Here is your key!" Han giver dem nøglen, og de går hen til elevatoren med kufferterne.
Da de kommer op til deres værelse, låser de op og går ind. Begge går hen og kigger ud af vinduet  til  Plâge vieux port, da de er kommet ind.

---udenfor. Dag. Pigerne spiser muslinger i Port de pêcheur. Gloria kigger over mod akvariet, hvor de så rokken. Den er væk, som havde den aldrig været dér. Der er kun almindelige små akvariefisk. Gloria  : "Se rokken er væk". Beate: "ja, det er den da også… mon du har set nok på skyggerne i dit liv?.. tihi.." Der står et misbrugsvæsen bag Beatrice og smiler. Gloria: "tjah, jeg har jo i hvert fald ikke set Abraxas et helt år, hvis tiltrækningen til ham er noget af min skygge"
Beate 

"Nej, men det synes dine forældre… skulle du ikke bruge den skyggeside til at få gjort det, du selv gerne vil?"

Gloria ; "Jeg ved nu ikke, om det er det, jeg kalder at følge min skygge"
Beate: "Men på et eller andet plan må det jo være din skygge med det værdisæt, du er opflasket med" ;Gloria ler;  "nåh, ja nu forstår jeg… jeg skal bruge min skygge til at forfølge mit lys..!"  Beate: "ja, det var lige det, jeg mente."  Gloria : "og mine forældre har hele tiden fulgt deres lys mht. karriere, da de altid har haft lyst til at blive, hvad de blev…"Beate "ja, og troet, at du også kun ville kunne følge dit lys ved at følge i deres fodspor…." Gloria; "ja, og det tror de jo stadig…"
-
Beate: "Jeg fik lige følgende besked til dig: Når du for dine skyggesider dig bukke... kærlighed vil komme." Gloria "Den må jeg lige tænke over…"

Udenfor dag. De to piger står oppe på fortovet og kigger ud over havet med bølger ved Côte Basque.
Gloria: "Tænk, at vi ikke har set noget til Abraxas endnu på denneher ferie".
Beate: "ja, det er egentlig underligt… men sådan skal det vel være.."
Gloria: "Men jeg kunne nu rigtig godt tænke mig at rende på ham igen…, se hvordan det går…?"
Beate: "Vi har jo stadig et par dage tilbage så.., måske du møder ham? "
Gloria: "Vi får se" De går i retning af Villa Belza. Gloria får pludselig øje på en sort kat, på den anden side af vejen. Hurtigt er den dog væk igen.
Gloria: "Så du den?" Beate: "hvad`? " Gloria: "Den sorte kat" Beate cirkler med sine håndled.
"Var der en sort kat?" Gloria: "ja, på den anden side af vejen" Beate: "nå ja okay, men selvfølgelig er der da også sorte katte i Biarritz"
Gloria: "ja, men det er altså ikke ret tit, at jeg ser en sort kat" Beate: "nej, heller ikke jeg"
Gloria: "Den var virkelig helt helt sort. … og så er det oven i købet den anden sorte kat, jeg ser i dag. Er det ikke mærkeligt?" Beate: "jo, det må jeg nok sige, og så lige ved Abraxas… tror du det bringer ulykke?" Gloria: " Det siger man jo… og jeg har allerede set én sort kat ved hallerne i morges, Gloria erindrer hvordan det sorte kat netop havde krydset hendes vej fra venstre mod højre da, hun kom ud fra hallerne oppe i byen. Gloria: "og den var meget mindre, så det kan ikke være den samme"
Beate: "Pudsigt sammentræf, det er alligevel sjældent, man ser en sort kat og så to på en dag…"
Gloria: "ja… mærkeligt ikke?"
Pigerne går tilbage til hotellet. Det er den kvindelige receptionist, der sidder i Receptionen, da pigerne kommer ind.

Aften. Pigerne er dresset op og afleverer nøglen i Receptionen, inden de  går ud. På rue du vieux port krydser en sort kat netop vejen fra venstre mod højre. Gloria: "Se, der er en sort kat til" Beate: "Gosh ja, den var godt nok sort." Gloria nikker:  "ja, og nu har jeg så set tre sorte katte i dag, det er da underligt ..? Det må da betyde et eller andet, skulle man tro. Hm!…"
Beate: "Mystisk, men måske det er den samme". Gloria: "Nej, to af dem var i hvert fald ikke den samme… desuden alligevel er det mærkeligt at møde en sort kat tre gange samme dag, når vi nu alrdig tidligere har mødt den…" Beate: "ja, underligt"
Gloria: "og her går jeg og håber på at møde min store forelskelse, og så møder jeg i stedet tre sorte katte, hvor langt ude. Nu håber jeg altså ikke, at jeg møder ham alligevel.."
De går hen til Bar Jean. 

Indenfor på Bar Jean går de op i baren og køber sangrias og tapas. Vejret er dejligt og stemningen god. De småflirter med nogle mænd, der står lidt længere henne i baren. De drikker deres sangria og spiser tapas, de er næsten ved at være færdige. Beate: "lad os gå ned på Chez George ved Vieux port." Gloria samtykker, nikker, drikker sin sangria ud, de blinker, da de går og mændene ligeså.

De går ad rue du vieu port. Og henover p-pladsen til "Chez Georges", hvor der står en del mennesker, men ikke så mange endnu. De kommer let til baren. Da de netop har fået deres drinks en den hvid-sorte whisky Sheridan's, lyder det "Salut Gloria" Gloria kigger op, og dér står Abraxas. Han ser lidt mere hærget ud end sidste år, lidt mere stresset – men ser stadig rigtig godt ud. Gloria er helt paf, er lige ved at tabe kæben et øjeblik af forbavselse… Beate er også lidt forundret.
Gloria: "Salut Abraxas" 
Beate følger efter med et mere spagfærdigt: " Hi "
Abraxas er "på": "Hvordan går det…,Gloria…?" Hun svarer: "Det går….hvad med dig?"
Abraxas (lidt flygtigt): "det går…  hvad med jer, hvad har I så lavet?"
Gloria : "Mener du i det forgangne år, eller mens vi har været her i Biarritz på ferie?"
Gloria og Beate får deres drinks og går med Abraxas lige udenfor.
Udenfor. Abraxas: "Har I været længe i Biarritz denne gang?"
Gloria: "5 dage, vi skal snart afsted igen" Abraxas: "Og jeg, jeg har ikke en gang set jer før nu…"
Han kigger fra den ene til den anden. Gloria: "nej, og tænk Biarritz er nu alligevel ikke så stor..."
Abraxas: "men jeg ankom først i går" Gloria: "ja, ok det forklarer jo nok hvorfor…"
Nogle mænd passerer forbi, hilser på Abraxas.
Gloria kigger ham derpå dybt i øjnene: "Hvordan går det ellers?"
Abraxas: "Ups and downs.... det er ikke så nemt med den afvænning dér, og så er man jo kommet ind i miljøet. Fristelser…"
Gloria: "Vil det sige, at du alligevel ikke er stoppet?"
Abraxas: "Det er svært…men det går bedre" Gloria: "Hvad med din familie?"
Abraxas: "Jeg bor da hos dem endnu i Villa Belza, så… det går....og dig ?"
Gloria: "Tjah, jeg synes stadig ikke, at der er den opbakning til den, som jeg gerne vil være"
Abraxas: "hvordan viser det sig?" Han virker lidt uinteresseret.
Gloria: "Jeg har tænkt mig at søge ind på forfatterskolen. Det synes de ikke, brødløst erhverv. Men jeg gør det alligevel" Abraxas virker som han i tankerne er lidt et andet sted. Han siger dog. "Men de kan vel heller ikke rigtigt gøre noget ved det, vel? "Jeg mener, du kan vel træffe dine valg, som du vil"
Gloria: "Ja, men jeg synes, det har påvirket mit skriveri med al den modstand. Det flyder ligesom ikke mere som før…"
Abraxas ser, at pigernes glas er ved at være tomme. Han siger: "Inviterer I på en drink?.. så vil jeg gå ind og hente dem… ?"
Gloria: "Ok, ja tak, sangria til mig" Gloria giver ham penge. Beate: "Også til mig"
Abraxas går ind for at bestille og kommer tilbage med drinkesene til dem. Abraxas: "Cin-cin"
Pigerne skåler med ham. "Cin-cin"
Gloria: "Men hvor er det skønt at være i Biarritz igen.., der er altså bare noget extra ved dette sted… !" Abraxas: "Ja, ikk'?". Han smiler og kigger Gloria i øjnene. Han siger: "Jeg har også lige været ude at surfe. Det er så FEDT" Gloria siger smilende: "Ja, og jeg forsøger stadig med mere eller mindre held" Gloria tænker tilbage på sin surftime, hvor der var knald på bølgerne…
Abraxas: "Det er ikke let…. Nogle lærer det aldrig…"
Abraxas kigger sig lidt rundt og får øje på én han kender. "Jeg skal lige hen og sige goddag til én jeg kender derovre. Jeg kommer tilbage lige straks, min lille havfrue "Abraxas blinker til hende. Gloria: "Ok"
Abraxas går. Gloria: "Beate, der er ligesom noget med energien, tror du, at han kommer tilbage, eller gør han ligesom i starten sidste år?
Beate: "Tjah, jeg ved det ikke rigtigt…, ved heller ikke helt, hvad vi eller du skal håbe, jeg mener, der var jo lige de tre sorte katte dér…" Gloria: "nåh, ja, dem havde jeg helt glemt" Beate: "men faktisk tror jeg nu, at han kommer tilbage" Gloria: "Det er spøjs, for der var et eller andet ved det her møde, som minder mig om en drøm, jeg for nylig havde. Jeg drømte, at jeg havde sex med Abraxas, men at det på en eller anden måde virkede destruktivt på mig, og at bagefter var der ligesom kommet flere huller i mit energifelt. Faktisk havde jeg det ikke så godt med det, da jeg vågnede" Beate. "Ja men så er han jo nok ikke så god for dig mere…" Gloria: "Nej, det tror jeg heller ikke, jeg er bare så skudt i ham på nogle punkter stadigvæk. Det gav et helt sug i maven på mig, da han pludselig stod dér." Beate smilende: "ja, om nogen véd jeg, hvor skudt du er i Abraxas…"
Abraxas kommer tilbage til dem. Abraxas: "Det var en ven ; han spiller cesta punta på meget højt niveau" Gloria: " Så har vi måske set ham spille sidste år. Vi så også dig, så vidt jeg husker….." Abraxas: "Måske, jeg kan ikke huske det" Beate: "Nej,jeg tror ikke, at du så os. Du gik pludseligt da kampen stadig var i gang…"
Abraxas: " Jeg kan ikke huske det…  Skal vi gå på Eden?" Pigerne i munden på hinanden:
"oui, oui…"

Fortsættelse følger snarest...